Adfærdsdesign

Nudging, framing og farvepsykologi er blot få eksempler på greb, som vi anvender i adfærdsdesign, som kan give dig målbart større effekt af din kommunikation og markedsføring. Hos Relevans kan du få hjælp til strategisk adfærdsdesign – og til at implementere de adfærdspsykologiske greb.

Mennesker træffer ikke altid rationelle og logiske beslutninger. Hverken privat eller på jobbet. Og vi vil helst træffe de nemme system 1-beslutninger, som ikke kræver vores tankevirksomhed og energi.

Ved at udnytte relevante teorier om menneskets adfærd og biases, kan du derfor skabe målbare resultater. Det gør vi hele tiden, når vi udvikler kommunikation for vores kunder. Og du vil opleve, at selv små ændringer i den måde, du kommunikerer på, har kæmpe effekt.

Du skal vække følelser hos din målgruppe

Mange af de adfærdspsykologiske greb, du kan bruge, har effekt på et ubevidst plan. Grundlæggende skal du aktivere din målgruppe uden rationelle argumenter, men ved at vække følelser. På den måde forbedrer du kundens evne til at foretage den handling, du ønsker.

Kunne du tænke dig målbar større effekt
af din markedsføring?

Udfyld formularen så kontakter vi dig

 


Når du sender formularen, giver du samtykke til, at Relevans må gemme og
behandle dine oplysninger. Her kan du læse alt om vores Persondatapolitik.

Kunne du tænke dig målbar større effekt af din markedsføring?

Udfyld formularen så kontakter vi dig

Når du sender formularen, giver du samtykke til, at Relevans må gemme og behandle dine oplysninger.
Her kan du læse alt om vores Persondatapolitik.

Kunne du tænke dig målbar større effekt af din markedsføring?

Udfyld formularen så kontakter vi dig

Når du sender formularen, giver du samtykke til, at Relevans må gemme og behandle dine oplysninger.
Her kan du læse alt om vores Persondatapolitik.

Her kan du læse om nogle af de adfærdspsykologiske metoder, som kan skabe målbare resultater for dig:

FRAMING:

Måden en problemstilling præsenteres på

NUDGING:

Et kærligt puf

FARVEPSYKOLOGI:

Mere kunst end videnskab

TABSAVERSION:

Dit overordnede budskab til målgruppen

PRIMING:

Jungs personlighedstyper anvendt på dit brand

ANKEREFFEKT:

Det der styrer din vurdering

TALLENES PSYKOLOGI:

Vi lader os snyde så det driver

KOGNITIV DISSONANS:

Det mentale ubehag

SOCIAL PROOF:

Mennesket er et flokdyr

 

Vil du høre, hvordan du hurtigt skaber målbare resultater med adfærdsdesign
– og hvad det koster?


Ring til Morten Lorentzen på tlf. 2029 4877
eller udfyld formularen

 

Vil du høre, hvordan du hurtigt skaber målbare resultater med adfærdsdesign
– og hvad det koster?


Ring til Morten Lorentzen på tlf. 2029 4877
eller udfyld formularen

Vil du høre, hvordan du hurtigt skaber målbare resultater med adfærdsdesign
– og hvad det koster?


Ring til Morten Lorentzen på tlf. 2029 4877
eller udfyld formularen
 

Adfærdsdesign og adfærdspsykologiske greb

 

Adfærdsdesign og adfærdspsykologiske greb

 

Adfærdsdesign og adfærdspsykologiske greb

Med adfærdsdesign og adfærdspsykologisk indsigt kan du øge effekten af dine kampagner mærkbart. Det har vi mange eksempler på, fra de kampagner og den kommunikation vi udvikler for vores kunder. Du kan aktivere din målgruppe uden brug af rationelle argumenter. Du kan motivere dine kunder, og du kan forbedre deres evner til at foretage den handling, du ønsker. Det har i praksis vist sig, at du nemmest og billigst når dine adfærdsregulerende mål, ved at øge din målgruppes evner til at foretage en handling.

Derfor har vi de senere år sat adfærdspsykologien i system, så vi altid udnytter relevante teorier om menneskets adfærd og biases, når vi udvikler kommunikation for vores kunder. Mennesker træffer nemlig ikke altid rationelle og logiske beslutninger. Hverken privat eller på jobbet. Og ofte vil selv små ændringer i den måde, du kommunikerer på, have kæmpe effekt.

Køb Relevans’ bog, Adfærdspsykologi i markedsføring (også som e-bog)

Med adfærdsdesign og adfærdspsykologisk indsigt kan du øge effekten af dine kampagner mærkbart. Det har vi mange eksempler på, fra de kampagner og den kommunikation vi udvikler for vores kunder. Du kan aktivere din målgruppe uden brug af rationelle argumenter. Du kan motivere dine kunder, og du kan forbedre deres evner til at foretage den handling, du ønsker. Det har i praksis vist sig, at du nemmest og billigst når dine adfærdsregulerende mål, ved at øge din målgruppes evner til at foretage en handling.

Derfor har vi de senere år sat adfærdspsykologien i system, så vi altid udnytter relevante teorier om menneskets adfærd og biases, når vi udvikler kommunikation for vores kunder. Mennesker træffer nemlig ikke altid rationelle og logiske beslutninger. Hverken privat eller på jobbet. Og ofte vil selv små ændringer i den måde, du kommunikerer på, have kæmpe effekt.

 

Med adfærdsdesign og adfærdspsykologisk indsigt kan du øge effekten af dine kampagner mærkbart. Det har vi mange eksempler på, fra de kampagner og den kommunikation vi udvikler for vores kunder. Du kan aktivere din målgruppe uden brug af rationelle argumenter. Du kan motivere dine kunder, og du kan forbedre deres evner til at foretage den handling, du ønsker. Det har i praksis vist sig, at du nemmest og billigst når dine adfærdsregulerende mål, ved at øge din målgruppes evner til at foretage en handling.

Derfor har vi de senere år sat adfærdspsykologien i system, så vi altid udnytter relevante teorier om menneskets adfærd og biases, når vi udvikler kommunikation for vores kunder. Mennesker træffer nemlig ikke altid rationelle og logiske beslutninger. Hverken privat eller på jobbet. Og ofte vil selv små ændringer i den måde, du kommunikerer på, have kæmpe effekt.

 

 

Framing – måden du præsenterer dit budskab

 

Framing kan ofte være et kraftfuldt virkemiddel, fordi de færreste mennesker sætter spørgsmål ved formuleringen af en problemstilling, et udsagn eller et spørgsmål. Folk forholder sig derimod til den præsenterede problemstilling. Og den er jo allerede sat gennem den formulering, der er bragt i spil. 

De færreste omformulerer problemstillingen, selvom de ville være tjent med at gøre det. Man anvender i stedet den måde, problemstillingen er blevet præsenteret på. Ved hjælp af framing kan man derfor bestemme, hvad kunden skal fokusere på. Den kendsgerning, at formuleringen indkapsler problemstillingen samtidig med, at den tit får lov til at stå uimodsagt, bør man bruge for at påvirke sin målgruppe.

Så overvej:

  • Hvordan du formulerer dig
  • Hvilke valgmulighederne du stiller til rådighed og hvor mange
  • Hvilken rækkefølge du præsenterer mulighederne i.

 

 

Framing er et kraftfuldt redskab!

ET EKSEMPEL

En dommer skal tage stilling til, hvilken forælder der bør tildeles forældremyndigheden i en skilsmissesag.

Hvis du var dommer, hvem ville du så tildele den fulde forældremyndighed, når du ved at:

Forælder A
Gennemsnitlig indkomst
Rimelig positiv kontakt til barnet
Normale arbejdstider
Relativt stabilt socialt liv
Normalt helbred
Forælder B
Indkomst over gennemsnittet
Meget tæt forhold til barnet
Mange arbejdsrelaterede rejser
Ekstremt aktivt socialt liv
Mindre helbredsproblemer

 

I et eksperiment, hvor man har spurgt folk, tildelte 36 % forælder A forældremyndigheden, og 64 % tildelte forældremyndigheden til forælder B.

Hvad nu hvis du i stedet skulle bestemme, hvem der ikke måtte få forældremyndigheden?

Den ændrede formulering fik 45 % til at nægte forælder A forældremyndigheden, og 55 % ville med denne formulering nægte forældremyndigheden til forælder B. Men at nægte forældremyndigheden til den ene forælder er som bekendt i praksis at tildele forældremyndigheden til den anden.

Afhængigt af hvordan forsøgspersonerne fik stillet spørgsmålet, både tildelte og nægtede de altså forælder B forældremyndigheden! Formuleringer kan virkelig
få os til at forandre vores fokus.

Da forsøgspersonerne skulle vælge mellem, hvem der skulle tildeles forældremyndigheden, fokuserede de på de positive karakteristika i de to beskrivelser. Derimod ændrede de holdning, da de i stedet skulle nægte en forælder forældremyndigheden, hvor de primært koncentrerede sig om de negative karakteristika.

Framing kan ofte være et kraftfuldt virkemiddel, fordi de færreste mennesker sætter spørgsmål ved formuleringen af en problemstilling, et udsagn eller et spørgsmål. Folk forholder sig derimod til den præsenterede problemstilling. Og den er jo allerede sat gennem den formulering, der er bragt i spil. 

De færreste omformulerer problemstillingen, selvom de ville være tjent med at gøre det. Man anvender i stedet den måde, problemstillingen er blevet præsenteret på. Ved hjælp af framing kan man derfor bestemme, hvad kunden skal fokusere på. Den kendsgerning, at formuleringen indkapsler problemstillingen samtidig med, at den tit får lov til at stå uimodsagt, bør man bruge for at påvirke sin målgruppe.

ET EKSEMPEL

En dommer skal tage stilling til, hvilken forælder der bør tildeles forældremyndigheden i en skilsmissesag.

Hvis du var dommer, hvem ville du så tildele den fulde forældremyndighed, når du ved at:

Forælder A
Gennemsnitlig indkomst
Rimelig positiv kontakt til barnet
Normale arbejdstider
Relativt stabilt socialt liv
Normalt helbred
Forælder B
Indkomst over gennemsnittet
Meget tæt forhold til barnet
Mange arbejdsrelaterede rejser
Ekstremt aktivt socialt liv
Mindre helbredsproblemer

 

I et eksperiment, hvor man har spurgt folk, tildelte 36 % forælder A forældremyndigheden, og 64 % tildelte forældremyndigheden til forælder B.

Hvad nu hvis du i stedet skulle bestemme, hvem der ikke måtte få forældremyndigheden?

Den ændrede formulering fik 45 % til at nægte forælder A forældremyndigheden, og 55 % ville med denne formulering nægte forældremyndigheden til forælder B. Men at nægte forældremyndigheden til den ene forælder er som bekendt i praksis at tildele forældremyndigheden til den anden.

Afhængigt af hvordan forsøgspersonerne fik stillet spørgsmålet, både tildelte og nægtede de altså forælder B forældremyndigheden! Formuleringer kan virkelig
få os til at forandre vores fokus.

Da forsøgspersonerne skulle vælge mellem, hvem der skulle tildeles forældremyndigheden, fokuserede de på de positive karakteristika i de to beskrivelser. Derimod ændrede de holdning, da de i stedet skulle nægte en forælder forældremyndigheden, hvor de primært koncentrerede sig om de negative karakteristika.

Så overvej:

  • Hvordan du formulerer dig
  • Hvilke valgmulighederne du stiller til rådighed og hvor mange
  • Hvilken rækkefølge du præsenterer mulighederne i.

Framing er et kraftfuldt redskab!

Framing kan ofte være et kraftfuldt virkemiddel, fordi de færreste mennesker sætter spørgsmål ved formuleringen af en problemstilling, et udsagn eller et spørgsmål. Folk forholder sig derimod til den præsenterede problemstilling. Og den er jo allerede sat gennem den formulering, der er bragt i spil. 

De færreste omformulerer problemstillingen, selvom de ville være tjent med at gøre det. Man anvender i stedet den måde, problemstillingen er blevet præsenteret på. Ved hjælp af framing kan man derfor bestemme, hvad kunden skal fokusere på. Den kendsgerning, at formuleringen indkapsler problemstillingen samtidig med, at den tit får lov til at stå uimodsagt, bør man bruge for at påvirke sin målgruppe.

ET EKSEMPEL

En dommer skal tage stilling til, hvilken forælder der bør tildeles forældremyndigheden i en skilsmissesag.

Hvis du var dommer, hvem ville du så tildele den fulde forældremyndighed, når du ved at:

Forælder A
Gennemsnitlig indkomst
Rimelig positiv kontakt til barnet
Normale arbejdstider
Relativt stabilt socialt liv
Normalt helbred
Forælder B
Indkomst over gennemsnittet
Meget tæt forhold til barnet
Mange arbejdsrelaterede rejser
Ekstremt aktivt socialt liv
Mindre helbredsproblemer

 

I et eksperiment, hvor man har spurgt folk, tildelte 36 % forælder A forældremyndigheden, og 64 % tildelte forældremyndigheden til forælder B.

Hvad nu hvis du i stedet skulle bestemme, hvem der ikke måtte få forældremyndigheden?

Den ændrede formulering fik 45 % til at nægte forælder A forældremyndigheden, og 55 % ville med denne formulering nægte forældremyndigheden til forælder B. Men at nægte forældremyndigheden til den ene forælder er som bekendt i praksis at tildele forældremyndigheden til den anden.

Afhængigt af hvordan forsøgspersonerne fik stillet spørgsmålet, både tildelte og nægtede de altså forælder B forældremyndigheden! Formuleringer kan virkelig
få os til at forandre vores fokus.

Da forsøgspersonerne skulle vælge mellem, hvem der skulle tildeles forældremyndigheden, fokuserede de på de positive karakteristika i de to beskrivelser. Derimod ændrede de holdning, da de i stedet skulle nægte en forælder forældremyndigheden, hvor de primært koncentrerede sig om de negative karakteristika.

Så overvej:

  • Hvordan du formulerer dig
  • Hvilke valgmulighederne du stiller til rådighed og hvor mange
  • Hvilken rækkefølge du præsenterer mulighederne i.

Framing er et kraftfuldt redskab!

 

Nudging – giv dine kunder et kærligt puf

 

 

Nudge er engelsk for at puffe. Begrebet dækker over, at man får folk til at træffe bedre beslutninger eller at ændre adfærd. Adfærdsændringer, der er gode for dem selv. Altså smarte løsninger, som folk selv ville have valgt, hvis de ikke havde følt det var for besværligt eller havde haft bedre tid til at tænke sig om. Nudget hjælper dem blot på vej.

Vil du bruge nudging i din markedsføring, skal du tage udgangspunkt i det, som din målgruppe selv vil. Du kan opmuntre til en bestemt adfærd, som de i forvejen gerne vil. Lysten har de, men de mangler både tid, lejlighed og ikke mindst energi. Med nudging hjælper du dem derfor på vej til at gøre det, de ikke har taget sig sammen til endnu.

CASE:
Med nudging fik Frederiksberg Kommune 8 ud af 10 borgere til at sortere madaffald

Nudge er engelsk for at puffe. Begrebet dækker over, at man får folk til at træffe bedre beslutninger eller at ændre adfærd. Adfærdsændringer, der er gode for dem selv. Altså smarte løsninger, som folk selv ville have valgt, hvis de havde tid til at tænke sig om. Nudget hjælper dem blot på vej.

Vil du bruge nudging i din markedsføring, skal du tage udgangspunkt i det, som din målgruppe selv vil. Du kan opmuntre til en bestemt adfærd, som de i forvejen gerne vil. Lysten har de, men de mangler både tid, lejlighed og ikke mindst energi. Med nudging hjælper du dem derfor på vej til at gøre det, de ikke har taget sig sammen til endnu.

CASE:
Med nudging fik Frederiksberg Kommune 8 ud af 10 borgere til at sortere madaffald

Nudge er engelsk for at puffe. Begrebet dækker over, at man får folk til at træffe bedre beslutninger eller at ændre adfærd. Adfærdsændringer, der er gode for dem selv. Altså smarte løsninger, som folk selv ville have valgt, hvis de havde tid til at tænke sig om. Nudget hjælper dem blot på vej.

Vil du bruge nudging i din markedsføring, skal du tage udgangspunkt i det, som din målgruppe selv vil. Du kan opmuntre til en bestemt adfærd, som de i forvejen gerne vil. Lysten har de, men de mangler både tid, lejlighed og ikke mindst energi. Med nudging hjælper du dem derfor på vej til at gøre det, de ikke har taget sig sammen til endnu.

CASE:
Med nudging fik Frederiksberg Kommune 8 ud af 10 borgere til at sortere madaffald

 

Farvepsykologi – mere kunst end videnskab

Farvepsykologi er ikke en enkel videnskab. Flere teorier og fænomener påvirker vores opfattelse af og reaktioner på farver. Varme farver får fx vores blodtryk til at stige.

Men mange andre forhold har betydning for vores opfattelse af farver: Personlige erfaringer, associationer, kønsstereotyper samt farvens bølgelængde, værdi og mætning. Og ikke mindst konteksten farven optræder i.

Nogle marketingfolk tror, at en rød call-to-action knap giver flest klik. Det kan være rigtigt i nogle tilfælde. Men ikke i andre. For konteksten påvirker vores opfattelse af farvers betydning. Rød på et dating-site vækker følelser af passion. I andre sammenhænge kan rød betyde fejl eller advarsel. Tænk bare på en rød korrekturpen!

Hos Relevans kender vi farvepsykologiens regler, og anvender derfor farver individuelt fra opgave til opgave.

LÆS OGSÅ: Der er mange regler. Men de vil altid skulle brydes.

Vil du have en farvepsykologisk analyse af en webside?

Ring til Morten Lorentzen på tlf. 2029 4877 eller udfyld formularen
 

Tabsaversion – vi mennesker er meget lidt risikovillige

Er mennesker generelt risikovillige, eller søger vi typisk sikkerhed?

Forsøg har vist, at vi er overraskende lidt villige til at opsøge en risiko. Ikke alene ”spiller vi sikkert”, vi tager nærmest ingen chancer, hvis vi kan undgå det. Tab vægtes højere i bevidstheden end potentielle gevinster. Og tab øger vores opmærksomhed.

Tab vejer altså tungere end gevinster af tilsvarende størrelse. Dårlige oplevelser – eller udsigten til en dårlig oplevelse – er stærkere end gode oplevelser. Derfor kan du med godt adfærdsdesign få dine kunder til at ændre købeadfærd ved at fortælle, hvad de mister ved ikke at købe dit produkt.

Tabsaversion

 

 

Priming – bring din målgruppe i bestemt ”humør”

Du tror sikkert, at du har en fri vilje, og at du vælger frit, hvad du vil. Men undersøgelser viser, at vi mennesker er mere ufri, end vi aner. Fordi vi ofte handler ud fra rutiner, vores følelser og underbevidsthed. Vi bliver kraftigt påvirket af, hvilket udgangspunkt vi har.

Store glas tilskynder fx til at hælde meget op i stedet for at overveje, hvor tørstig man reelt er. Rene miljøer tilskynder til ikke at smide affald. Sidder du i et gult rum og bliver bedt om at nævne en frugt, siger du sikkert citron eller banan. Dårligt vejr, en god nats søvn (eller det omvendte), sult osv. har indvirkning på vores følelser. Og dermed også på vores vurderinger.

 

Med priming kan du få folk til at tænke i bestemte baner. På den måde får du dem til at antage bestemte holdninger eller udvise en bestemt adfærd ”helt af sig selv”. Simpelthen fordi du har bragt dem i et bestemt ”humør”. Du kan fx prime med billeder, ord og tal.

 


Vil du have et bud på, hvordan du kan bruge priming i din markedsføring?
Så ring til Morten Lorentzen på tlf. 2029 4877 eller brug formularen.

Du tror sikkert, at du har en fri vilje, og at du vælger frit, hvad du vil. Men undersøgelser viser, at vi mennesker er mere ufri, end vi aner. Fordi vi ofte handler ud fra rutiner, vores følelser og underbevidsthed. Vi bliver kraftigt påvirket af, hvilket udgangspunkt vi har.

Store glas tilskynder fx til at hælde meget op i stedet for at overveje, hvor tørstig man reelt er. Rene miljøer tilskynder til ikke at smide affald. Sidder du i et gult rum og bliver bedt om at nævne en frugt, siger du sikkert citron eller banan. Dårligt vejr, en god nats søvn (eller det omvendte), sult osv. har indvirkning på vores følelser. Og dermed også på vores vurderinger.

Med priming kan du få folk til at tænke i bestemte baner. På den måde får du dem til at antage bestemte holdninger eller udvise en bestemt adfærd ”helt af sig selv”. Simpelthen fordi du har bragt dem i et bestemt ”humør”. Du kan fx prime med billeder, ord og tal.

Vil du have et bud på, hvordan du kan bruge priming i din markedsføring?

Så ring til Morten Lorentzen på tlf. 2029 4877 eller brug formularen.

Du tror sikkert, at du har en fri vilje, og at du vælger frit, hvad du vil. Men undersøgelser viser, at vi mennesker er mere ufri, end vi aner. Fordi vi ofte handler ud fra rutiner, vores følelser og underbevidsthed. Vi bliver kraftigt påvirket af, hvilket udgangspunkt vi har.

Store glas tilskynder fx til at hælde meget op i stedet for at overveje, hvor tørstig man reelt er. Rene miljøer tilskynder til ikke at smide affald. Sidder du i et gult rum og bliver bedt om at nævne en frugt, siger du sikkert citron eller banan. Dårligt vejr, en god nats søvn (eller det omvendte), sult osv. har indvirkning på vores følelser. Og dermed også på vores vurderinger.

Med priming kan du få folk til at tænke i bestemte baner. På den måde får du dem til at antage bestemte holdninger eller udvise en bestemt adfærd ”helt af sig selv”. Simpelthen fordi du har bragt dem i et bestemt ”humør”. Du kan fx prime med billeder, ord og tal.

Vil du have et bud på, hvordan du kan bruge priming i din markedsføring?
Så ring til Morten Lorentzen på tlf. 2029 4877 eller brug formularen.

 

Ankereffekt – det der styrer din vurdering

Forestil dig, at du er på restaurant og kigger på vinkortet. Den første vin på kortet koster 1.600 kr. Den næste koster 675 kr. og de efterfølgende vine omkring 400 kroner. Selvom du måske synes, at 675 kr. er mange penge for en flaske vin, så vil du være tilbøjelig til at vælge den flaske, fordi du har fået sat et højt anker på 1.600 kr.

Når vi bevæger os på ukendt terræn eller har kort tid til at foretage en vurdering, finder vi altså et passende anker og tilpasser det til den efterfølgende vurdering.

Ankre er ikke altid tal. Ord kan også være det anker, der styrer vores adfærd.

ankereffekt

 

ankereffekt

 

ankereffekt

 

 

Tallenes psykologi – vi lader os snyde så det driver

Vi skyder genvej via intuitionen, når vi skal forstå tal og regne. Den del af vores hjerne, der er impulsstyret, er ikke velegnet til at behandle tal. Det kan du udnytte i din prissætning og markedsføring af dine produkter.

Skal du for eksempel kommunikere en rabat i kroner eller procent? Her er en tommefingeregel: Hvis forskellen mellem før- og efter-prisen er under 100 kr., er det bedst at angive rabatten i procenter. Hvis den over 100, er det bedre at anvende absolutte priser.

Eksempel:

En vinhandler sætter en vin på tilbud fra 80 kr. til 60 kr. Besparelsen er altså 20 kr., men her er det bedre at sige 25 % rabat, fordi 25 er et større tal.

Mennesker fokuserer generelt mere på antallet af enheder end på, hvilke type enheder, der er tale om. 360 minutters taletid virker mere tillokkende end 6 timer. 600 mg imponerer mere end 0,6 g. Og spegepølsemaden, der bliver delt i fire stykker, mætter mere, fordi vi spiser flere stykker. Vores oplevelse bliver snydt af antallet frem for mængden.

 

Kognitiv dissonans – det mentale ubehag

Hvis du gør du noget, der konflikter med det du har sat dig for, så gør det mentalt ondt. Det betyder, at du føler ubehag eller skam. Det er bl.a. derfor, at nudging er et godt redskab. For det gør det lidt nemmere at handle i overensstemmelse med sine holdninger.

I din markedsføring skal du tage meget hensyn til, at du ikke får aktiveret den kognitive dissonans. For det giver tit irritation og modvilje. Måske endda badwill. Og så opnår du det stik modsatte af det, du vil.

Det betyder også, at vi fortolker information, så den understøtter vores eget verdenssyn. Og vi ser typisk kun på det, der taler for – og glemmer alt det, der ikke passer ind. Såkaldt bekræftelsesbias får os til kun at tro på det, der bekræfter vores overbevisninger, så vi ser bort fra alt andet. Vi søger derfor ubevidst information, der hvor vi kan få vores holdninger bekræftet.

Mestrer du at anvende kognitiv dissonans i din kommunikation, har du et meget stærkt redskab til at få din målgruppe til at gøre, som du ønsker.

Du kan se flere eksempler på kognitiv dissonans i Relevans’ bog ”Adfærdspsykologi i markedføringen”.

Køb bogen her

 

Sociale påvirkninger – mennesket er et flokdyr

De fleste af os har brug for at omgås andre. Vi vil gerne være en del af en gruppe. Ved at observere andre kan vi se, hvad der er passende at gøre i situationer, der er vanskelige at afkode.

Vi bruger andre mennesker til at sammenligne os med. Det gælder især, hvis det er folk, vi beundrer eller anerkender. Men andre menneskers opførsel tjener generelt som rettesnor for, hvilken adfærd der er rigtig og sikker i en given situation.

Af denne grund markerer mange webshops, deres produkter som ”Mest populære, ”Oftest benyttede” eller ”Kunder der købte dette, købte også…”

Det samme gør sig gældende, når et hotel vil forsøge at få gæsterne til at genbruge håndklæderne. Så har det større effekt at skrive på et skilt: ”87 % af gæsterne på dette værelse har genbrugt deres håndklæde” frem for at skrive ”Miljøet skånes, hvis du bruger dit håndklæde igen”.

flokdyr2

Vil du høre, hvordan du hurtigt skaber målbare resultater med adfærdsdesign – og hvad det koster?