Hvad er HubSpot Sales Hub?

HubSpot Sales Hub er HubSpots salgsværktøj til virksomheder, der vil arbejde mere struktureret med salg, pipeline, opfølgning og kundeindsigt.

Med Sales Hub kan du samle salgsarbejdet ét sted og give dine sælgere bedre overblik over kontakter, virksomheder, deals, opgaver, mails, møder og aktiviteter. Det gør det lettere at prioritere de rigtige leads, følge op på det rigtige tidspunkt og skabe en mere effektiv salgsproces.

Hos Relevans hjælper vi virksomheder med at få HubSpot sat rigtigt op, så Sales Hub ikke bare bliver et digitalt notesystem, men et aktivt værktøj i jeres salgsarbejde. Vi rådgiver om CRM struktur, pipelines, salgsprocesser, automation, rapportering og samspillet mellem salg og marketing.

Vil du høre mere om mulighederne, så book et møde med Morten Lorentzen eller ring på 20 29 48 77

Book møde

Hvorfor overhovedet arbejde med CRM og moderne salgsværktøjer?

Kampen om kunderne har aldrig været større. Og derfor er det de dygtigste sælgere, der vinder. Tiden, hvor du kunne snakke dig fra det meste er slut. Kundernes forventning til dig, dine sælgeres parathed og evne til at hjælpe er høj. Desuden er dine sælgere konstant pressede. Det er afgørende, at de bruger deres tid optimalt. For at nå deres mål, skal de konstant bruge deres tid på de rigtige kunder. Nemlig dem som er klar til at købe nu. Det betyder også, at der skal bruges mindst mulig tid på de leads, der umiddelbart kan virke klare til at købe, men som i virkeligheden er et dårligt fit. Det stiller nogle krav til timing og indsigt, som de fleste CRM-systemer i dag ikke kan levere.

Det hyppigst forekommende argument for at arbejde med CRM er: "tænk på, at hvis du kører galt i morgen, så er vi på røven". Men et CRM-system kan og skal være mere end en digital udgave af sælgerens notesbog. Og HubSpot CRM og Sales Hub er et stærkt bud på, hvordan du kan forbedre hele salgsafdelingens performance.

LÆS MERE OM HUBSPOT: Hvad er HubSpot?

saelger_600

Hvad er forskellen på HubSpot CRM og HubSpot Sales Hub?

HubSpot CRM er kernen i HubSpot-platformen. Så uanset hvilket setup du ender med at have, så har du altid HubSpot CRM. Grunden er lige til. For det er her alle stamdata om leads og kunder gemmes og løbende holdes opdateret. HubSpot CRM er gratis og følger automatisk med, hvis du for eksempel bruger en HubSpot Marketing platform.

Med HubSpot CRM får du alt det, et godt CRM skal indeholde

  • Overblik over dine kontakter og deres virksomheder.
  • Indsigt i, hvad dine kontakter har set på dit website – det bliver nemlig logget direkte på deres kontaktprofil
  • En pipeline, du selv kan tilpasse, så den passer til din salgsproces
  • Overblik over, hvor langt dine leads er i din salgsproces
  • Tasks og mentions, som betyder, at du let kan oprette to do’s til dig selv eller dine kolleger og holde styr på de vigtigeste opgaver på den enkelte kontakt.

...og mere til.

HubSpot Sales Hub er en kombination af effektivitetsværktøjer og funktioner.

Eksempel på effektivitetsværktøjer er Sequences, der er automatiserede sekvenser af e-mails, som bliver sendt ud med dages mellemrum. De kan blandt andet bruges til at følge automatisk op på dine leads og kundeemner. Med Sales Hubs funktioner får du blandt andet mulighed for at oprette mere end én pipeline og opsætte en hierarkisk teamopbygning af salgsteamet.

Derudover er der en række værktøjer, som følger med det gratis CRM, men typisk har en øvre grænse for, hvordan du kan anvende det – det gælder for eksempel e-mail templates og snippets (3 stk) og link til mødebooking (1 bruger).

HubSpot Sales Hub
STARTER

HubSpot Sales Hub
PRO

HubSpot Sales Hub
ENTERPRISE

 

 

HubSpot Sales Starter

HubSpot Sales Starter henvender sig til virksomheder, der vil i gang med de mest grundlæggende værktøjer til at strukturere og effektivisere salgsarbejdet.

Pakken er relevant, hvis du vil have bedre styr på pipeline, mails, mødebooking, opgaver og den daglige kontakt med kunder og leads. Starter er ofte et godt første skridt for salgsafdelinger, der vil væk fra manuelle lister, spredte noter og for meget opfølgning, der afhænger af den enkelte sælgers hukommelse.

Det får du i Starter-pakken

En række effektive værktøjer til din daglige kontakt med kunderne:

  • E-mail tracking - se, hvem der har modtaget og åbnet dine e-mails
  • E-mail templates - hvor du nemt kan bygge templates på mails, du ofte bruger.
  • Calling - ring op direkte fra HubSpot og log opkaldet

Du får også funktioner, der gør kontakten til leads lettere. Herunder:

  • Mulighed for at implementere live chat på jeres website
  • Online mødekalender
  • Planlægning af udsendelse af mails, så du kan sende e-mails ud, når du har arrangeret kundemøder

Værktøjer til salgsudvikling, herunder:

  • Deal pipeline
  • Salgsoptimering

Byg den rigtige pipeline

Din pipeline skal afspejle din salgsproces – altså hvordan du håndterer de potentielle deals, du skal fokusere på den kommende periode.

Din pipeline er desuden et nødvendigt værktøj til at evaluere salgsafdelingens indsats – vinder I nok deals? Hvis ikke, så skal der måske skrues på andre indsatser.

Bliv effektiv med e-mail templates

Du kender det måske godt - du sender ufattelig mange e-mails med næsten samme ordlyd, eller du har nogle favoritvendinger, som altid virker – men hvor er det nu lige, at teksterne ligger? Med Templates, som også er en del af HubSpot Sales Starter, kan du arbejde smart og effektivt med dine e-mails.

Ring ud fra HubSpot

Med Calling har du mulighed for at ringe op til kunderne via HubSpot. Udover at det er nemt, så får man som salgschef også automatisk en række data ind i rapporteringen:

  • Antal opkald for den enkelte sælger
  • Hvad kaldet resulterede i - optaget, lagt besked, connected
  • Hvor lang tid taler mine sælgere
  • Hvilke typer opkald er der tale om - kold canvas, afklaring, statusmøder etc.
  • Desuden er det nemt at få registreret sine noter, samtidig med at man foretager kaldet. Er det samtaler, der kan være kritiske, så kan du optage samtalen direkte i HubSpot.

Hvad koster HubSpot Sales Starter?

Du kan se priser på HubSpot Sales Hub Starter og få det fulde overblik over, hvad du får på HubSpots website.

HubSpot Sales Hub
STARTER

HubSpot Sales Hub 
PRO

HubSpot Sales Hub
ENTERPRISE

 

 

HubSpot Sales Hub Pro

HubSpot Sales Hub Professional er til virksomheder, der vil arbejde mere seriøst med salgsprocesser, automation, pipeline, opfølgning og rapportering. Det er ofte her, Sales Hub for alvor bliver et aktivt salgsværktøj. Starter giver et godt fundament, men Professional giver flere muligheder for at automatisere gentagne arbejdsgange, arbejde med sequences, skabe bedre rapportering og få mere struktur på salgsprocessen.

Det får du i Professional-pakken

Ud over de features, der ligger i HubSpot Sales Starter, får du:

Automatisering af salgsprocessen

  • Automatisk delegering af leads, opgaver og deals
  • Workflows
  • Email sequences - hvor du kan automatisere en række e-mails henvendt til leads, som du er ved at følge op på.

Personificering af salgsprocessen

  •  1:1 video
  • Sequence queues – sæt personlige e-mail workflows i kø
  • Quotes – send nemt tilbud til kunderne


Organisering af data

  • Produkter, der kan bruges i deal og quotes
  • Teamorganisering, som man eksempelvis kan inddele i afdelinger eller lande
  • Flere valutaer
  • Flere muligheder for obligatoriske felter, når der oprettes kontakter, virksomheder og deals
  • Flere pipelines - eksempelvis én til nye kunder og én til eksisterende.


Sequences

Med Sequences i HubSpot kan du lade systemet gøre en hel del af dit salgsarbejde - eksempelvis opfølgning. En sequence er en eller flere e-mail templates, der er samlet i et mini-workflow. En Sequence startes manuelt, og derefter kører det automatisk.

Et eksempel:
Du har afholdt et møde, og du vil gerne følge op på mødet med en mail, men kunden svarer ikke på din første henvendelse.

Med Sequences sender systemet automatisk opfølgninger med forskellige ordlyde nogle dage i træk. Hvis kunden svarer, så bliver de automatisk taget ud af workflowet, så de ikke modtager irrelevante mails.

1:1 video – sælgerens bedste værktøj

Der er slet ingen tvivl om, at salgsarbejdet er under ekstrem forandring - kunderne gider ikke unødvendige møder og lange snakke. De vil også være effektive uden at miste den personlige interaktion. Her er en video et perfekt værktøj til både at skabe relation og forklare komplekse problemstillinger. Lav eksempelvis gennemgangen af dit tilbud med en video.

AI, Breeze og Prospecting Agent

HubSpot udvikler løbende Sales Hub, og AI fylder mere i platformen.

Med Breeze har HubSpot bygget AI ind i CRM platformen, så marketing, salg og service kan arbejde mere effektivt med data, opgaver og kundeindsigt. For salg kan det blandt andet handle om bedre overblik over deals, hjælp til opfølgning, indsigt i kundedata og mere effektiv prospecting.

HubSpots Prospecting Agent kan blandt andet bruges til at identificere og arbejde med købssignaler og understøtte personlig outreach. Det gør AI relevant for salgsafdelinger, der vil arbejde mere struktureret med både nye leads og eksisterende muligheder.


Hvad koster HubSpot Sales Hub Pro?

Du kan se priser på HubSpot Sales Hub Starter og få det fulde overblik over, hvad du får på HubSpots website.

HubSpot Sales Hub
STARTER

HubSpot Sales Hub
PRO

HubSpot Sales Hub
ENTERPRISE

 

 

HubSpot Sales Hub Enterprise

HubSpot Sales Hub Enterprise er den mest omfattende version af Sales Hub og henvender sig til virksomheder, der har brug for mere kontrol, større skalerbarhed og mere avancerede muligheder i salgsarbejdet.

Enterprise er især relevant, hvis I arbejder med flere salgsteams, flere markeder, komplekse pipelines, avancerede roller, større rapporteringsbehov eller mere formaliserede salgsprocesser.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Enterprise kun er for meget store virksomheder. Det rigtige valg afhænger af jeres salgsproces, jeres behov for struktur og den kompleksitet, HubSpot skal understøtte.

Det får du i Enterprise-pakken

Ud over de features, der ligger i HubSpot Sales Professional, får du:

Coaching og udvikling af sælgere

  • Playbooks – værktøj til at køre dine opkald, salgsmøder, best practice
  • Målopsætning for aktiviteter og deals
  • Predictable leadscore – AI-løsning, der giver et bud på dine bedste leads

 

Effektivitetsværktøjer

  • Quote-baserede workflows
  • E-signatur til godkendelse af tilbud
  • Tracking af recurring opgaver
  • Event API
  • Calling API
  • Single sign on
  • Brugerdefinerede roller i HubSpot

Tilbud, Commerce Hub og salgsflow

Sales Hub kan også kobles tæt sammen med tilbud, produkter og commerce processer i HubSpot.

For virksomheder, der arbejder med tilbud, godkendelser og mere strukturerede salgsflows, kan HubSpot være med til at samle flere dele af processen. Det gør det lettere at bevæge sig fra dialog og deal til tilbud og videre opfølgning.

Når Sales Hub og Commerce Hub tænkes sammen, kan salgsarbejdet blive mere sammenhængende. Det er særligt relevant, hvis I ønsker at reducere manuelle overleveringer og skabe en mere samlet proces fra første dialog til lukket aftale.

LÆS OGSÅ: Hvad er HubSpot?
LÆS OGSÅ OM MARKETING HUB: Hvad er HubSpot Marketing Hub?
LÆS OGSÅ OM HUBSPOT CRM: Hvad er HubSpot CRM startpakke?
LÆS OGSÅ OM CMS HUB: Hvad er CMS Hub?


Hvad koster HubSpot Sales Hub Enterprise?

Du kan se priser på HubSpot Sales Hub Starter og få det fulde overblik over, hvad du får på HubSpots website.

Sådan kommer du videre

Er du blevet nysgerrig på, om HubSpot Sales Hub kan give jer værdi?
Kontakt Relevans Head of Sales Enablement, Lasse Hinke på tlf. +45 24 27 32 54 eller lasse@relevans.dk. Eller book et møde med Lasse.

Book et møde med Lasse
LasseHinke-1

Ofte stillede spørgsmål om HubSpot Sales Hub

Har du ikke fået svar på alt du vil vide om HubSpot Sales Hub her på siden, så er her svar på nogle af de spørgsmål som ofte stilles.

  • Hvad er HubSpot Sales Hub?
    HubSpot Sales Hub er HubSpots salgsværktøj til virksomheder, der vil arbejde mere struktureret med pipeline, opfølgning, salgsaktiviteter, automation, rapportering og kundeindsigt. Sales Hub bygger ovenpå HubSpot CRM og giver salgsafdelingen flere værktøjer til at arbejde effektivt med leads og kunder.
  • Hvad er forskellen på HubSpot CRM og HubSpot Sales Hub?
    HubSpot CRM er fundamentet, hvor kontakter, virksomheder, deals og aktiviteter bliver samlet. HubSpot Sales Hub er en udvidelse af CRM’et med flere værktøjer til salg, eksempelvis sequences, automation, forecasting, playbooks, rapportering og bedre styring af salgsprocessen.
  • Hvad kan HubSpot Sales Hub bruges til?
    HubSpot Sales Hub kan bruges til at styre pipeline, følge op på leads, booke møder, sende mails, automatisere salgsopgaver, bygge sequences, oprette tilbud, rapportere på salgsaktiviteter og skabe bedre overblik over hele salgsprocessen.
  • Hvad hedder HubSpot Sales Hubs pakker?
    HubSpot Sales Hub findes i versionerne Free, Starter, Professional og Enterprise. Starter er til de grundlæggende salgsværktøjer, Professional er til virksomheder med behov for automation, sequences og stærkere rapportering, mens Enterprise er til organisationer med mere komplekse behov for governance, coaching, custom objects og avanceret styring.
  • Hvornår giver Sales Hub Professional mening?
    Sales Hub Professional giver mening, når salgsafdelingen har brug for mere end grundlæggende CRM og pipeline. Det er typisk relevant, hvis I vil arbejde med sequences, automation, forecasting, flere pipelines, bedre rapportering og mere systematisk opfølgning på leads.
  • Hvornår giver Sales Hub Enterprise mening?
    Sales Hub Enterprise giver mening, når I har flere teams, komplekse processer, avancerede adgangsbehov, custom objects eller behov for mere struktureret coaching og governance. Det er især relevant for virksomheder, hvor salgsarbejdet skal skaleres på tværs af organisationen.
  • Kan HubSpot Sales Hub bruges til B2B salg?
    Ja. HubSpot Sales Hub er særligt relevant for B2B virksomheder, der arbejder med længere salgsprocesser, flere beslutningstagere, leadgenerering, mødebooking, pipeline management og tæt samarbejde mellem marketing og salg.
  • Kan HubSpot Sales Hub hjælpe med AI i salgsarbejdet?
    Ja. HubSpot har AI funktioner gennem Breeze, som kan understøtte salgsarbejdet med blandt andet kundeindsigt, dealoverblik, prospecting og opfølgning. AI fungerer bedst, når CRM data og salgsprocesser er sat rigtigt op fra starten.
  • Kan Relevans hjælpe med HubSpot Sales Hub?
    Ja. Relevans hjælper med rådgivning, pakkevalg, CRM setup, pipelines, salgsprocesser, automation, lead scoring, rapportering og samspillet mellem marketing og salg i HubSpot.