2025 var et år med store forandringer for bæredygtighedsrapportering. Det var året, hvor de største virksomheder i EU publicerede deres første rapporter efter CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Men det var også året, hvor Europa kommissionen vedtog en forenkling af reglerne for ESG rapportering og CSRD, således at det i 2026 udelukkende er virksomheder med mere end tusinde ansatte, der skal rapportere efter CSRD.
ESG er stadig relevant for alle virksomheder uanset størrelse, og takket være simplere standarder og digitale værktøjer er det nu blevet både nemmere og billigere at udvise transparens og dokumentere virksomhedens samfundsansvar.
Selvom ESG er en ny disciplin i marketing, behøver det ikke at være svært. Få hjælp til en struktureret tilgang og konkrete værktøjer.
For smv’er, der skal i gang med deres første esg rapport og ønsker en simpel datarapport
PRIS: 22.000 kr.
FORUDSÆTNINGER:
■ Velegnet til mindre virksomheder med få ressourcer, der ikke har forudgående erfaring med ESG.
■ Virksomheden skal udpege en intern projektleder, der har mulighed for at prioritere ca. 20 - 30 timer til processen inkl. workshops og intern projektledelse.
AFGRÆNSNING – IKKE INKLUDERET:
■ Tekstforfatning og grafisk opsætning
■ Vejledning om data- og oplysningspunkter ud over Basis Modulets 11 oplysningskrav.
■ Abonnement til digital(e) platform(e)
RESSOURCER OG DOKUMENTER:
■ Relevans’ guide til VSME standardens Basis Modul
■ EFRAGs VSME-standard
■ Digital platform til ESG rapportering
For smv’er, der skal i gang med deres første esg rapport og ønsker en skræddersyet rapport
Alt fra MIKRO samt:
PRIS: 47.500 kr.
FORUDSÆTNINGER:
■ Velegnet til den ambitiøse SMV, der vil bruge ESG-rapporten både til at opfylde eventuelle data-krav fra interessenter og aktivt bruge rapporten til branding og strategisk kommunikation
■ Virksomheden skal udpege en intern projektleder, der har mulighed for at prioritere ca. 30 - 40 timer til processen inkl. workshops og intern projektledelse.
AFGRÆNSNING – IKKE INKLUDERET:
■ Abonnement til digital(e) platform(e)
RESSOURCER OG DOKUMENTER:
■ Relevans’ guide til VSME standardens Udvidet Modul
■ EFRAGs VSME-standard
■ Digital platform til ESG rapportering
For smv’er der ønsker at implementere ledelsessystem for bæredygtighed og risikostyring
PRIS: 60.000 kr.
FORUDSÆTNINGER:
■ Velegnet til SMV’en der ønsker at opfylde kravene om sustainability due diligence
■ Virksomheden skal udpege en intern projektleder, der har mulighed for at prioritere processen inkl. workshops og intern projektledelse (ca. 30-40 timer)
■ Virksomhedens ledelse og nøglemedarbejdere skal have mulighed for at prioritere deltagelse i 4 workshops (ca. 20 timer)
■ Processen er i overensstemmelse med kravene til ansvarlig virksomhedsadfærd fra FN og OECD
■ Forløbet er skræddersyet til SMV’er
AFGRÆNSNING – IKKE INKLUDERET:
■ Tekstforfatning og grafisk opsætning
■ Vejledning om data- og oplysningspunkter ud over Basis Modulets 11 oplysningskrav.
■ Abonnement til digital(e) platform(e)
RESSOURCER OG DOKUMENTER:
■ Relevans’ undervisningsmateriale
■ Guide til FN’s vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv (pdf)
■ Digital platform til due diligence
I 2025 kom den frivillige rapporteringsstandard VSME (Voluntary Sustainability Reporting Standard for non-listed SMEs). Standarden er for alle virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, og EU kommissionen kom med en klar opfordring til, at disse virksomheder anvender standarden. EU siger samtidig, at store virksomheder ikke må afkræve mindre virksomheder i deres værdikæde informationer, der ligger ud over de oplysningskrav, der er i VSME.
Er din virksomhed en SMV, betyder det i praksis, at når du udarbejder en ESG rapport efter VSME standarden, har du opfyldt de krav, som eventuelle kunder, samarbejdspartnere, investorer m.fl. kan afkræve.
Udfyld formularen og få en gratis guide.
Inklusiv lettilgængelige skemaer til udfyldning og formler til udregning af nøgletal.

Samfundsansvar, bæredygtighed, CSR, ESG – i virkeligheden handler disse begreber om det samme. ESG står for (E) Environment, (S) Social og (G) for Governance og dækker over hhv. virksomhedens miljømæssige og klimamæssige forhold, sociale og ledelsesmæssige forhold.
Der er et meget stort fokus på klima og CO2-reduktion, men det er også vigtigt at forstå, at en virksomhed ikke blot bliver bæredygtig af at have et klimaregnskab og en plan for at reducere CO2.
Det forventes, at din virksomhed forholder sig til alle tre områder. Men der vil selvsagt være stor forskel på, hvad der er relevant og væsentligt afhængig af din branche, virksomhedens størrelse og graden af global tilstedeværelse. Det handler derfor om at identificere, hvilke faktorer der er væsentlige for netop din virksomhed. Forsøger du at dække alt på én gang, ender det ofte med, at opgaven føles uoverskuelig. Derfor anbefaler vi at starte med det, som er væsentligt for din virksomhed. Hos Relevans har vi metoder og værktøjer, der hjælper dig med at identificere de emner, der har størst betydning for din virksomhed – både når det gælder risici og muligheder.
Ring til Anne Grethe på tlf. 4124 1605 eller udfyld formularen
Vi har selvfølgelig også selv en ESG rapport, den kan du se lige her:
Download Relevans' ESG rapport

I en analyse fra Dansk Erhverv siger virksomhederne, at deres største gevinst ved at arbejde med ESG er forbedret omdømme.
Når din virksomhed sætter fokus på ESG, giver det mulighed for at opbygge en stærk fortælling, et godt omdømme og en tydelig position på markedet. Virksomheder med et stærkt omdømme klarer sig typisk bedre på markedet. Kunderne er mere loyale, og virksomheden har lettere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hvis du vil have det gode omdømme, er det ikke længere nok kun at levere et godt produkt. Virksomheden skal også levere på samfundsansvar.
ESG er kommet på dagsordenen på baggrund af EU’s bæredygtighedslovgivning, der stiller nogle krav til europæiske virksomheders arbejde med bæredygtighed, bl.a. at de største virksomheder rapporterer på deres arbejde med bæredygtighed. Og fordi investorer, kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere har forventninger til, at virksomhederne i dag er transparente, åbne og ærlige omkring deres langsigtede værdiskabelse. ESG rapporten er værktøjet til at vurdere virksomhedens håndtering af samfundsansvar og dens arbejde med bæredygtighed.
Hvis du nu tænker, at din virksomhed ikke er stor nok til at blive påvirket af ESG, så tager du fejl. Selv mindre virksomheder bliver berørt gennem den såkaldte kaskadeeffekt, hvor ESG-krav forplanter sig ned gennem værdikæden, og et stort antal af SMV’er er da også allerede gået i gang med at rapportere efter den frivillige standard, fordi det er svært at blive
set som en legitim samarbejdspartner og leverandør, hvis man ikke adresserer, hvordan man arbejder med samfundsansvar.
Den europæiske grønne pagt (European Green Deal) er EU’s overordnede strategi for at blive klimaneutral i 2050 og dermed EU’s bidrag til Parisaftalen om at holde den globale opvarmning på højst +1,5 grader. Pagten er omsat til en bølge af bæredygtighedslovgivning, der også berører danske virksomheder som fx Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD), Direktiv om grønne anprisninger (GCD), Ecodesign forordningen (ESPR), Skovrydningsforordningen (EUDR), Emballageforordningen (PPWR) og mange flere.
Bæredygtighedslovgivningen betyder skelsættende ændringer for virksomheder i hele Europa med øgede krav til fx mere miljøvenligt produktdesign, regler for grøn markedsføring, dokumentation og rapportering.
EU arbejder på at gøre lovgivningen mere enkel med deres ’Omnibuspakker’. I december 2025 blev Omnibus I vedtaget, der indeholder væsentlige ændringer til bæredygtighedsrapportering (CSRD) og til due diligence-krav (CSDDD).
Det betyder, at det kun er virksomheder med mere end tusinde ansatte, der er omfattet af CSRD og virksomheder med mere end femtusinde ansatte, der er omfattet af CSDDD. Kravene til rapportering bliver også forenklet.
Implementeringen af skovrydningsforordningen er udskudt, så store importører først skal efterleve reglerne fra december 2026 og mindre virksomheder fra juni 2027.
Det vil dog være en stor fejl at tro, at EU’s bæredygtighedslovgivning forsvinder, og de fleste analyser viser da også, at virksomhederne arbejder ufortrødent videre med deres omstilling til en mere bæredygtig virksomhed.

Bæredygtighed og markedsføring kan være en farlig cocktail. Måske har du læst i medierne, at flere virksomheder er blevet politianmeldt af forbrugerombudsmanden pga. greenwashing. Antallet af sager er også steget betydeligt de sidste par år, så det er vigtigere end nogensinde før, at marketingafdelingen gør sit forarbejde grundigt.
Forbrugerombudsmanden har i 2024 publiceret sine anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring. Her skal du især være opmærksom på, at det ikke kun er de ord, der bruges i markedsføringen, men også billeder, tegninger, farver m.v., som indgår i vurderingen af, om markedsføringen er vildledende, og om der er tale om greenwashing. Forbrugerombudsmanden anbefaler helt at udelade generelle udsagn i markedsføringen såsom ’grøn’, ’miljørigtig’, ’klimavenlig’, og så skal du især undgå at kalde jeres produkter ’bæredygtige’.
Men betyder det så, at du helt skal undgå at kommunikere om jeres ESG-arbejde og bæredygtighedsinitiativer? Nej tværtimod. Men før du går i gang med kommunikationen, er det vigtigt, at du har styr på dit fundament og kan underbygge dine udsagn med data.
Hos Relevans forstår vi, at ESG-rapportering kan virke komplekst. Men samtidig forstår vi også, hvilken betydning det har for din virksomhed. Derfor tilbyder vi en række forskellige services, der sikrer, at du kommer i mål med din ESG-rapportering.
I Relevans kan vi hjælpe dig med at analysere virksomhedens aktuelle ESG-modenhed målt op imod den gældende lovgivning og standarder. Analysen inkluderer bl.a. desk research, dokumentanalyser og interviews, hvor vi gennemgår virksomhedens eksisterende bæredygtighedspolitikker og rapporter, kommunikationsplatforme, praksisser og processer. I analysen har vi særligt fokus på risici for greenwashing og compliance i forhold til VSME standarden. Rapporten inkluderer også konkrete anbefalinger til initiativer.
Den største udfordring, som marketingafdelingen står overfor, er faren for greenwashing. Og det er ESG-modenheden i din virksomhed, der afgør, hvad du kan kommunikere.
Din indvirkningsanalyse er værktøjet til at forstå, de negative indvirkninger din virksomhed kan have på mennesker og samfund. Den er dermed dit grundlag for at identificere de ESG-emner, der er væsentlige for lige netop din virksomhed.
Indvirkningsanalysen er en del af due diligence processen, som grundlæggende er en cirkulær proces, hvor din virksomhed på baggrund af indvirkningsanalysen fastsætter nogle mål for arbejdet med ESG, og efterfølgende implementerer passende handlinger til at håndtere risici i virksomheden og dens værdikæde.
De grundlæggende retningslinjer for due diligence er fastsat i FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv samt OECD’s retningslinjer for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, og det forventes, at alle virksomheder store som små følger disse retningslinjer. Det lyder måske komplekst, men det er faktisk ikke så svært.
Hos Relevans hjælper vi dig i gang med processen. Du får helt konkret en grundig gennemgang af, hvordan du implementerer processen i din virksomhed. Du får bl.a. hjælp til at kortlægge de vigtigste led i din værdikæde og vigtigste interessenter, introduktion til bæredygtighedsemnerne indenfor ESG, hvordan du udfører din første indvirkningsanalyse, et udkast til en politik for bæredygtighed, samt en Code of Conduct for Business Relations.
I arbejdet med en bæredygtighedsstrategi er det naturligt at starte med en drøftelse om, hvor virksomheden er og definere, hvor den vil hen. Men vigtigst er det at forstå, at arbejdet med bæredygtighed, er et langt sejt træk. Derfor er det en fordel at betragte arbejdet som en trappestige, hvor man tager et skridt ad gangen.
Den første fase kalder vi ’License to operate’ og den består af 3 trin:
Risikostyring:
Det første trin er, at virksomheden identificerer og minimerer bæredygtighedsrisici.
Compliance:
Det næste trin handler om at leve op til gældende og europæisk danske lovgivning og standarder.
Konkurrencedygtig:
Det tredje trin kaldes ’konkurrencedygtig’ og kan være at komme på niveau med markedet generelt eller de førende i branchen.
Den anden fase kalder vi ’Transformativ vækst’, hvor virksomheden arbejder med bæredygtig innovation for at skabe nye forretningsmodeller, nye produkter og tjenester. Er du nået hertil, er bæredygtighed selve kernen i din virksomhed.
Hos Relevans hjælper vi dig i gang med udgangspunkt i virksomhedens indvirkningsanalyse samt andet, som er fundet væsentligt. For de fleste virksomheder vil det være vigtigt at arbejde med alle 3 emner E, S og G, men der vil ofte være forskel på, hvor virksomheden skal lægge sit fokus. Sammen analyserer vi virksomhedens risici og muligheder, og du vil afslutningsvis få en strategisk plan bestående af mål, aktiviteter og ressourceplan, som bidrager til at give et samlet overblik.
Skal du i gang med din første ESG-rapport, og har du brug for hjælp til at lave en visuel og sammenhængende rapport?
Hos Relevans kan vi transformere din virksomheds data til en sammenhængende fortælling i et flot og overbevisende visuelt udtryk. Vi tilbyder et rådgivningsforløb, hvor du får en fast sparringspartner, der guider dig igennem hele processen. Vi arbejder med den frivillige rapporteringsstandard som EU anbefaler (VSME), og du får som virksomhedens interne projektleder en grundig introduktion til oplysningskravene i standarden og en udførlig vejledning i indsamling af data.
Der er mange gode grunde til at kommunikere om din virksomheds arbejde med bæredygtighed. Det styrker dit brand og giver en konkurrencemæssig fordel – særligt hvis du har en stærk bæredygtighedsfortælling.
Bæredygtighedsfortællingen er primært et internt værktøj, som sikrer konsistens i virksomhedens bæredygtighedskommunikation. En typisk faldgrube er, at man forsøger at fortælle om alle de tiltag, som man gør i virksomheden. Dette giver ikke en stærk fortælling.
Der skal være en logisk sammenhæng mellem virksomhedens DNA og dens bæredygtighedsfortælling, hvis bæredygtighedskommunikationen skal virke troværdig.
Hos Relevans hjælper vi dig med at udarbejde virksomhedens bæredygtighedsfortælling, hvor vi tager afsæt i virksomhedens ambition eller purpose, som nogle også kalder det. Du få et konkret udkast til en bæredygtighedsfortælling samt konkrete anbefalinger til din virksomheds kommunikationsstrategi.
Følgende puljer kan søges: Rådgivning til ESG-dokumentation - 150.000 kr.
Ansøg her
Udfyld formularen her, og lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig!
Du kan også sende en email til Anne Grethe eller ringe på 4124 1605.
Når du sender formularen, giver du samtykke til, at Relevans må gemme og behandle dine oplysninger. Her kan du læse alt om vores Persondatapolitik.
Relevans er et strategisk og kreativt reklamebureau, som er specialiseret i branding, adfærdsdesign og leadgenerering. Vi tilbyder dig alle former for leadgenerering – herunder Inbound Marketing.
Relevans er HubSpot Platinum Solutions Partner.
Download ESG rapport for 2024
Morten Lorentzen
Adfærdsstrateg, CEO
+45 2029 4877
Lasse Hinke
Kontaktdirektør, COO
+45 2427 3254
Svanevej 22, 2
2400 København NV
+45 3325 8282
CVR 20346191
©2021 Relevans ApS. All rights reserved.