Coffee by Storm leverer kvalitetskaffeløsninger til kontorer og erhverv. Grundlagt af international kafferådgiver og baristaverdensmester Fritz Storm på en veludviklet kaffesmag, og en appetit efter at bekæmpe dårlig firmakaffe. Coffee by Storm emmer af kvalitet, men den høje kvalitet, som de lever af, levede deres hjemmeside dog ikke helt op til. Her kom Relevans på banen.
Coffee by Storm kom til Relevans med et website, der trængte til et teknisk og visuelt løft, som bragte den på niveau med brandet. Et teknisk løft skulle styrke rangeringen i søgemaskiner, gøre websitet responsivt og gøre det nemt for deres marketingteam af vedligeholde det. Et visuelle løft skulle bringe websitet på højde med resten af Coffee by Storms kvalitetssikre univers.
Resultatet blev et modulbaseret website bygget i Wordpress. Lækkert, fleksibelt og brugervenligt. Det nye websites responsive design gør det læsevenlig på både smartphones, tablets og desktop computere. En opdateret struktur giver et solidt SEO fundament, så Coffee by Storm kan komme i toppen af søgningerne. Hertil kommer det visuelle, der formidler Coffee by Storms brand og efterlader et sanseindtryk hos den besøgende – og en stærk lyst til lækker kaffe.
Coffee by Storm har dybe rødder i kaffeverden med en grundlægger, der er tidligere baristaverdensmester og mangeårig professionel kaffeekspert. For at gøre dette umiddelbart synligt på websitet er det første, der møder den besøgende på forsiden, et videoloop, som viser kaffebønnens rejse fra plukning over forarbejdning til koppen i baristaens hånd. Det formidler kort og levende, at Coffee by Storm er et barn af baristakulturen. Historiefortællingen står dog ikke alene. Besøgende er interesserede i en kaffeløsning, og derfor er der tænkt call to actions ind på hele websitet, herunder tre på forsiden, så det er lige til for den besøgende at komme til sagens kerne.
”Jeg var rigtig glad for at arbejde sammen med Stine og Relevans omkring vores nye hjemmeside, og vi er meget begejstrede for resultatet.”
Anne Grethe Dong Jensen, Head of Marketing
Det nye website sætter kaffeoplevelsen i centrum. Den besøgendes skal bringes i en sanseposition, og forsidevideoen, billederne og farvevalget hjælper her. Vi ser bønner, der forarbejdes, smukke espressomaskiner, latteart og mennesker, der mødes om kaffen. Farverne er espressobrun, mælkehvid og cappuccinobeige. Alt sammen for at fortælle historien om Coffe by Storm, der er vokset ud af passionen for god kaffe. Samtidig bidrager dette til at modne den besøgende til at blive kunde. Vi ved, at menneskers købsadfærd er stærkt præget af følelser og umiddelbare lyster. Herunder de følelser og lyster, der vækkes ved tanken om den knasende lyd af bønner, der kværnes, duften af nybrygget kaffe og læber mod blødt mælkeskum.
”Der er mange overvejelser, når man kaster sig ud i et hjemmesideprojekt,” som Coffee by Storms Head of Marketing Anne Grethe Dong Jensen siger. ”I et lille marketingteam som vores, er vi i forvejen spændt til bristepunktet af alle de daglige opgaver, og så kommer der pludselig det her ret store projekt oveni, så er det virkelig vigtigt, at man har en god samarbejdspartner.”
Denne samarbejdspartner fik de ifølge Anne Grethe i Relevans og særligt Art Director Stine, som udviklede hjemmesiden i tæt samarbejde med Coffee by Storm. ”Det er umuligt at være 100% afklaret, inden man kaster sig ud i sådan et forløb, og vores behov ændrede sig også undervejs. Men Stine var virkelig forstående, løsningsorienteret og en god rådgiver,” siger Anne Grethe om samarbejdet.
Relevans er et strategisk og kreativt reklamebureau, som er specialiseret i branding, adfærdsdesign og leadgenerering. Vi tilbyder dig alle former for leadgenerering – herunder Inbound Marketing.
Relevans er HubSpot Platinum Solutions Partner.
Morten Lorentzen
Adfærdsstrateg, CEO
+45 2029 4877
Lasse Hinke
Kontaktdirektør, COO
+45 2427 3254
Energiens Hus
Vodroffsvej 59, 1
DK–1900 Frederiksberg C
+45 3325 8282
CVR 20346191
©2021 Relevans ApS. All rights reserved.