HubSpot opdatering februar 

FEBRUAR 2023

Ud af en lang række af opdateringer, har vi her udvalgt dem, som vi mener er de væsentligste.

  1. Du behøver ikke skifte fane, når du skal bruge din kalender
    GÆLDER ALLE VERSIONER AF HUBSPOT
  2. Importfiler: De 100 første rækker kontrolleres nu for fejl.
    GÆLDER FOR ALLE PRO OG ENTERPRISE HUBS
  3. Tilpas sidepaneler for dine teams
    GÆLDER FOR ALLE PRO OG ENTERPRISE HUB
  4. Modtag opkald i HubSpot
    GÆLDER FORELØBIG FOR NUMRE FRA: USA, CANADA, AUSTRALIEN OG ENGLAND
  5. Små praktiske opdateringer
    GÆLDER FOR SALES HUB PROFESSIONAL OG ENTERPRISE

Mere om HubSpot og hvordan du kan integrere marketing, salg, web og kundeservice og arbejde datadrevet.

HVAD ER HUBSPOT?

1. Du behøver ikke skifte fane, når du skal bruge din kalender.

Hvis du har koblet din kalender til HubSpot, har du sikkert oplevet, at det er nødvendigt at åbne kalenderen i en ny fane, når du skal planlægge et møde med en kontakt. Det kan være distraherende og uoverskueligt at skulle navigere i flere forskellige faner.

Nu kan du få vist din kalender i et lille vindue under kontakten. Så kan du planlægge et møde uden at skulle skifte mellem faner. Du kan koble din Google eller Microsoft kalender med HubSpot. Du kan derfor se alle de allerede planlagte møder, som du har i din Outlook kalender.

FUNKTIONEN ER IMPLEMENTERET I ALLE VERSIONER AF HUBSPOT.

 

ingen faneskift i kalender

2. Importfiler: De 100 første rækker kontrolleres nu for fejl.

HubSpot implementerede tidligere i år en funktion, så de første 3 rækker fra din importfil blev kontrolleret for fejl. Mange HubSpot-brugere har efterspurgt, at denne funktion kunne udvides til at kontrollere flere rækker. Dette er nu tilgodeset, så du inden du færdiggør din import, får kontrolleret de 100 første rækker for fejl.

Hvis der er fejl i din data-fil (fx en ugyldig e-mailadresse), får du en påmindelse. Og du kan se fejlen – og på hvilken række den er. Du har således mulighed for at rette fejlen, før du færdiggør importen. Det sparer dig for tid og frustrationer over en ligegyldig fejl, som fx manglende .dk på en e-mail.

Du skal ikke selv foretage noget for at komme i gang med den nye funktion. Det sker automatisk i import processen.

FUNKTIONEN ER TILGÆNGELIG FOR ALLE VERSIONER AF HUBSPOT.

HubSpot har også gjort det muligt efter endt import, at se konkrete fejl (samt årsager, hvis der skulle være nogen), uden du behøver at eksportere data til en Excel-fil. Dermed bliver det lettere for dig at finde fejl i importen direkte i HubSpot.

DENNE FUNKTION ER OGSÅ TILGÆNGELIG FOR ALLE VERSIONER AF HUBSPOT.

Importfiler kontrolleres for fejl

3. Tilpas sidepaneler for dine teams

HubSpot har nu gjort det muligt at tilpasse sidepaneler under kontakter, så det er ens for individuelle teams. Det betyder, at du som PRO bruger ikke længere er begrænset til kun at ændre sidepaneler for dig selv eller alle HubSpot brugere. Denne begrænsning har været problematisk for mange HubSpot brugere, som ønsker et differentieret sidepanel for forskellige afdelinger/teams.

Funktionerne er de samme, som når du hidtil har tilpasset sidepanelerne til dig selv. Det betyder eksempelvis, at du som administrator kan definere, hvilke properties der skal vises for bestemte teams.

Sådan opretter du tilpassede sidepaneler for teams:
  • Settings
  • Objects
    • Contacts
  • Record Customization
  • Customize sidebars
  • Create team view

GÆLDER FOR ENTERPRISE OG PRO HUBS.

Tilpas sidepaneler

4. Modtag opkald i HubSpot

Hvis du benytter HubSpots mulighed for at ringe direkte fra systemet, har du sikkert undret dig over, at det ikke har været muligt at modtage opkald. Derfor har du som bruger været tvunget til at jonglere mellem devices: Du ringer fra din computer, men når du modtager et opkald, kommer det til mobilen, uden at du kan se kontakten i HubSpot samtidig.

Denne frustration er HubSpot i gang med at imødekomme ved at tilføje en funktion, så du kan modtage opkald direkte i systemet.

Funktionen er lige nu i beta. Det betyder, at du kun kan modtage opkald på numre, der er oprettet i: USA, Canada, Australien og England. HubSpot arbejder på at integrere flere lande. Det er uvist, hvornår dette er klar.

Konkret har HubSpot meddelt at følgende funktioner vil være tilgængelige med opdateringen:

- Efterlade en voicemail
- Modtage notifikationer, når nogen har ringet eller lagt en voicemail og transskribere opkaldet.

Denne funktion er dog endnu ikke tilgængelig på alle sprog og fungerer på nuværende tidspunkt bedst på engelsk.

 

5. Små praktiske opdateringer 

Her er en opsummering af små praktiske opdateringer, som HubSpot er kommet med i starten af 2023:

5.1. Det er nu muligt at ændre lister fra active til static og omvendt

Det betyder konkret, at hvis du har lavet en active list og ønsker at ændre den til en static, er du ikke længere tvunget til at lave en ny liste. Dette gælder også omvendt. Det kan være brugbart, hvis du ønsker at eksportere listen og bruge den i andre sammenhænge end HubSpot.

Når du ændrer en active list til en static, adskiller den sig i HubSpot ikke fra den, du eksporterede.

5.2. Ét dashboard til flere lande

I stedet for at lave et salgs dashboard for forskellige lande, kan du samle dem alle i ét dashboard og blot filtrere på baggrund af land.

5.3. Scan website for eksterne “broken links”

Link building er vigtigt for dit SEO-arbejde. Tidligere kunne du kun scanne dit HubSpot website for interne broken links. Nu kan du også scanne for eksterne broken links.

5.4. Du kan nu også klone produkter

Du kender sikkert allerede clone-funktionen fra eksempelvis e-mail eller workflows. Nu er det også blevet muligt at klone produkter. Hvis du eksempelvis skal oprette et demoprodukt eller et produkt, som ligner et allerede eksisterende produkt, så slipper du for at gå igennem alle steps manuelt. Du kloner bare produktet og tilpasser det.