Viden

ca. 3 min.

Hvad er et dashboard, og hvorfor bør du have et?

Orange dashboard

01.10.2026 / Anders Bom Persson

En af de vigtigste – og måske også sværeste – opgaver i en marketingafdeling er at holde styr på virksomhedens marketingdata. Hvor kommer de besøgende på hjemmesiden fra? Hvor mange konverteringer har annonceringen på Facebook og Instagram givet? Hvor mange tilmelder sig nyhedsbrevet? Og hvilke indsatser skaber de mest relevante henvendelser? Det kan hurtigt virke uoverskueligt at få et overblik over de mange resultater. Men med et dashboard kan opgaven blive meget nemmere.

Hvad er et dashboard?

Et dashboard er en visualisering af data, som giver et overblik over virksomhedens vigtigste nøgletal. Det består typisk af grafer, tabeller og udvalgte nøgletal, der gør det lettere at følge resultaterne og opdage mønstre i dine data.

Et dashboard kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Man kan både lave et dashboard for en virksomheds overordnede marketingaktiviteter eller for en enkelt, udvalgt kampagne. Det afgørende er, at dashboardet viser de nøgletal, der er relevante for virksomhedens mål, og gør det tydeligt, hvordan resultaterne udvikler sig over tid.

Data kan opdateres automatisk, men hvor ofte det sker, afhænger af datakilderne og den valgte opsætning. Du slipper dermed for at hente og samle de samme tal manuelt, hver gang du skal følge op på resultaterne.

Vil du have hjælp til at få opsat et dashboard?

4 fordele ved at have et dashboard

1) Nem overvågning af dine kampagner

Med et dashboard kan du nemt følge dine kampagner på tværs af kanaler som Google Ads og Meta Ads og se udviklingen i trafikken og konverteringerne på din hjemmeside. Du får hurtigt et overblik over, om nogle af dine kampagner fx performer dårligt, eller om der er specifikke kanaler, som giver ekstra gode resultater. For en B2B-virksomhed kan det fx være relevant at følge antallet af kvalificerede leads og prisen pr. lead frem for alene at se på klik og besøgende. Med den viden kan du planlægge dine kampagneaktiviteter mere effektivt og målrettet.

2) Dashboards fremmer forståelsen
Datavisualisering præsenterer data på en måde, som man forstår bedre og hurtigere. Hjernen behandler faktisk visualiseringer ca. 60.000 gange hurtigere end tekst, så der er ikke noget at sige til, at dashboards slår det tunge excel-ark med længder, når det kommer til formidling af data.

3) Fælles forståelse på kontoret
Et dashboard er også med til at sørge for, at alle på kontoret er på bølgelængde og har samme udgangspunkt, når der træffes beslutninger. Det giver jer en fælles forståelse for, hvor I er – og hvor I gerne vil hen, og alle føler sig ansvarlige over for de tal, som visualiseres.

4) Skarpere problemløsning
Vi mennesker er i gennemsnit 89% bedre til at løse problemer, hvis de er visualiserede. Derfor er det en stor fordel at kunne benytte sig af dashboards til at finde frem til eventuelle problemer og udfordringerne, da det vil øge jeres evne til at løse dem og træffe bedre beslutninger.

Få et dashboard i Data Studio 
Hos Relevans bruger vi Data Studio, tidligere Looker Studio, til at sætte dashboards op fra vores kunder. Med det online Google-værktøj kan vi udarbejde rapporter og visualiseringer med data fra en lang række programmer såsom Search Console, Analytics, Google Ads, Facebook osv. Det gør det muligt for os at skabe det ultimative overblik over dine data fra alle de forskellige kanaler, du arbejder med. I Looker Studio er der uendelige muligheder for visualiseringer, og vi kan derfor skræddersy dit dashboard efter dine behov.

LÆS MERE OM: Analyse og Strategi                              

Skal vi hjælpe dig med at opsætte et dashboard? Pris fra 3.995 kr.


LÆS OGSÅ: 5 afgørende trin når du skal lave dine første Personas

SE ANDRE ARTIKLER OM: Data og analyse

Anders Bom Persson

Få inspiration til, hvordan du får flere leads og kunder

Anders arbejder med digital annoncering, projektstyring og marketing automation.

Hold dig opdateret