Viden

ca. 3 min.

Er Meta blot et navneskift, for at undgå dårlig omtale?

Er meta blot et navneskift - spørgsmålstegn

01.02.2022 / Bertram Danielsen

EMNE: Social Media

Som du nok allerede har hørt, har Mark Zuckerburg ændret det overordnede firmanavn fra Facebook til Meta. Hvorfor mon? Hmmm...

Dermed har han samlet alle apps og teknologier under et fælles navn.

Apps’ene, der er samlet under det nye firmanavn Meta, er:

  • Facebook
  • Messenger
  • Instagram
  • Whatsapp
  • Quest


Zuckerburg giver udtryk for, at hensigten med skiftet er at udvikle et univers, som skal være en hybrid mellem den virkelige verden og de sociale medier. Det skal være en ny måde at interagere med hinanden online, i et format som ikke har været muligt før. Dette åbner op for, nye muligheder at drive virksomhed på.

Det er ikke bare en ny måde, hvorpå du kan nå ud til din målgruppe online. Det åbner også muligheden for at tilgå et nyt univers, hvor det er muligt at gøre ting, som ikke er mulige i den fysiske verden. Et eksempel på dette kunne være, som da Travis Scott i foråret 2020 afholdt fem koncerter for over 25 millioner fans. Dette havde ikke kunne lade sig gøre i den fysiske verden, hvor de naturlige begrænsninger, vil sætte en barirrer for hvad der muligt. Men fordi det forgik online igennem spillet Fortnite, i en live og synkroniseret verden, var disse fysiske begrænsninger ikke til stede. Dette er blot begyndelsen.

Ifølge Zuckerburg skal dette nye univers virke mere virkelighedstro, end hvad man hidtil har været vant til. Metavers skal fungere som et kollektivt fællesrum, hvor den fysiske og virtuelle verden smelter sammen. Dette nye fællesrum, som man kan glide ind og ud af, har vi oplevet i en mild form under Corona nedlukningerne. Her har store dele af vores hverdagsliv skulle forgå online, det gælder alt fra social integration, underholdning, gaming, fitness, arbejde, skole og forretning.

 

Hvad betyder det for dig og din virksomhed

Det skal være lettere at operere på tværs af Facebook, Messenger, Instagram, Whatsapp og Quest. Quest er en nye platform, som man tilgår på en helt ny måde gennem briller, der gør universet, som man ser, helt virkelighedstro.

Det, at alle platformene bliver samlet under ét samlet navn, betyder, at de forskellige platforme skal fungere sammen som et univers. Hensigten er at forbedre interaktionen med kunderne på tværs af de forskellige platforme. Kunderne skal have muligheden for at tilgå dine produkter og services på alle fem platforme, med de fordele de hver især har. Facebook og Instagram fungerer godt til marketing, hvor det skal være muligt for kunden, at købe de produkter de ser på billederne. Messenger og Whatsapp er kommunikations platforme, hvor dialogen med kunderne kan finde sted.

De mange integrationsmåder og det, at det er let og bekvemt at komme i kontakt med personalet, er med til at gøre onlineuniverset mere virkelighedstro.

Udover at det skal være lettere at operere på tværs af de forskellige platforme, kommer der foreløbigt ikke til at ske de store ændringer. Selve Meta-universet er stadig i et meget tidligt stadie, og der vil forsat gå nogle år, før det vil blive en ny marketingsplatform. Derfor er det også sparsomt med information, hvad det konkret vil have af betydning i fremtiden. Zuckerburg har dog store visioner og ambitioner for sit projekt, om at skabe et nyt og virkelighedstro univers.

Annonceringen af navneskiftet kom samtidig med at Facebook, var belastet af en del skandaler. Dette har rejst spørgsmålet, om navneskiftet blot er sket for at fjerne opmærksomheden fra problemerne.

Facebook har i de seneste år og vil fremadrettet yderligere investere milliarder i projektet, så man må konkludere, at det er noget, der bliver taget seriøst, og at de ser et stort fremtidigt potentiale i projektet. Hvordan det konkret kommer til at fungere og påvirke dig professionelt, er stadig for tidligt at svarer på.


LÆS MERE OM: SEO og SEM

LÆS OGSÅ OM: Digital strategi

SE ANDRE ARTIKLER OM: Social Media

Bertram Danielsen

Få inspiration til, hvordan du får flere leads og kunder

Sig ja til at modtage e-mails fra Relevans om markedsføring og kommunikation.

Hold dig opdateret