Viden

ca. 3 min.

Facebook retter ind efter iOS 14 – se hvad du skal være opmærksom på

iOS mobiltelefon

24.03.2021 / Mikkel Lorentzen

EMNE: Social Media

Apple lancerede for nylig deres nye iOS 14. Den nye opdatering medfører udfordringer og nødvendige ændringer for iOS apps. Facebook har meldt ud, hvad den nye opdatering kommer til at betyde for annoncørerne

Overordnet betyder opdatering en begrænset mængde data til annoncørerne. Brugere med den nye opdatering skal nemlig aktivt sige ja til, at Facebook må tracke deres adfærd. Uden at gå for meget ned i det tekniske aspekt af opdateringen, fremstilles her, hvad man som annoncør skal være opmærksom på.

Verificering af domæneejerskab i Facebook Business Manager
Rangering af events
Datareduktion

 

verificering

Verificering af domæneejerskab i Facebook Business Manager

En af de ting, Facebook har meldt ud, er, at man skal verificere ejerskab af sit domæne. For at man kan rangere sine events, og optimere sine annoncer mod disse events, er man nødt til at verificere sit domæne. Hvis du ikke annoncerer mod at få brugere på dit site, men mod at få ”reach” eller branding, så behøver du basalt set ikke verificere domæner, men Facebook anbefaler man gør det alligevel.

events

Rangering af events

Apples nye opdatering har medført, at Facebook nu kun tillader, at man opsætter 8 events pr. domæne. Altså kan ens annoncer kun optimeres mod 8 hændelser (mål der er opsat i Facebook). Dette betyder, at hvis du har mere end én forretningsenhed på et domæne, så skal de 8 hændelser fordeles mellem alle forretningsenheder. Hvis du eksempelvis har en side på dansk og en anden side på svensk, og dine sider er struktureret som virksomhed.com/dk og virksomhed.com/se, så har du kun 8 hændelser til deling mellem de to sites. Men hvis dine sider er opdelt som virksomhed.dk og virksomhed.se, så har du 8 hændelser til hvert domæne.

Den begrænsede mængde hændelser du kan optimere mod, betyder at det nu er mere vigtigt end før, at du får rangeret dine events. Du skal tage stilling til, hvilke KPI’er du vil måle på, og foruden dette, skal du tage stilling til, om du vil optimere på volumen eller værdi.

Bemærk, du kan ikke tilgå hændelsesværktøjet, før du har verificeret dit domæneejerskab.

datareduktion

Datareduktion

Som led i Facebooks nye tiltag, skal brugerne nu give samtykke til, at Facebook må bruge deres data. Dette gør det markant sværere for annoncører at profilere brugerne, da det formodentlig vil resultere i en reducering af tilgængelige data. Datareduktionen kommer til at ramme annoncørerne på en række forskellige punkter. Tre af dem er listet herunder.

Hændelser (events)

Du vil opleve, at dine kampagner bliver sat på pause, når opdateringen slår i gennem, hvis du har mere end 8 hændelser, og ikke får prioriteret disse. At du kun har 8 hændelser giver dig herved en lavere detaljegrad.

Konverteringspris- og volumen

Hvordan Facebooks nye måling af konverteringer kommer til at virke, vides ikke endnu. Derfor ved man ikke, om den målte konverteringsvolumen kommer til at falde, og dermed får pris pr. konvertering til at stige. Man skal dog være opmærksom på, at datareduktionen kan komme til at påvirke dette.

I øjeblikket kræver Facebook 50 konverteringer pr. uge, før du kan optimere mod konverteringer. Dette kan blive udfordret, hvis konverteringerne ikke bliver målt.

Målgrupper

Du kan ikke længere annoncere mod dem der ikke giver samtykke. Dvs. hvis du har sat en retargeting annonce op, og vil annoncere mod de brugere der har været på din hjemmeside, vil annoncen ikke blive vist til de brugere, der ikke har givet samtykke.

Datareduktionen medfører yderligere, at Facebooks attribueringsmetoder ændres. Det har førhen været muligt at rapportere tilskrivninger 28 dage tilbage for klik og visninger. Dette bliver ændret til 7 dage for klik og 1 dag for visninger. Dette medfører problematikker med at kortlægge kunderejsen, hvis dine kunders rejse er længere end 7 dage.


De nye tiltag kræver derfor, at du skal genoverveje, hvordan du bruger Facebook, og hvordan du indsamler data derfra. Tiltag som at flytte din kontakt form-direkte ud i Facebook kan eksempelvis hjælpe dig, når du annoncerer på Facebook. Dette giver dig mere data til profilering, samt et fuldstændigt datagrundlag for rapportering.

Hvordan iOS 14 opdateringen påvirker Facebook er endnu ikke fuldt udmeldt. Derfor holdes der løbende øje med konsekvenserne. Ligeledes forventes det at LinkedIn, Google og andre medier snart foretager ændringer også.

Har du spørgsmål om konsekvenserne af IOS opdateringen for din Facebook-annoncering, er du velkommen til at kontakte Mikkel Lorentzen.

SE ANDRE ARTIKLER OM: Social Media

Mikkel Lorentzen

Få inspiration til, hvordan du får flere leads og kunder

Sig ja til at modtage e-mails fra Relevans om markedsføring og kommunikation.

Hold dig opdateret