Kognitiv dissonans:
Tving dine kunder til at tage stilling

Mange beslutninger bliver truffet hurtigt. Når vi surfer rundt på nettet, klikker vi videre, lukker bokse, skipper annoncer og vælger det, der føles lettest i øjeblikket. Ofte uden at tænke særligt meget over det. Det gælder også for jeres kunder. Når de besøger en hjemmeside, ser en annonce eller møder et tilbud, handler de ikke altid rationelt. De reagerer på vaner, forstyrrelser, forventninger og mentale genveje. Derfor kan det være værdifuldt at forstå, hvordan psykologiske mekanismer påvirker de valg, mennesker træffer.

Kognitiv dissonans er en af de mekanismer. Brugt rigtigt kan den hjælpe jer med at få målgruppen til at stoppe op, overveje værdien af jeres tilbud og tage mere aktivt stilling.

Hvad er kognitiv dissonans?

Kognitiv dissonans i markedsføring

Case: 400% flere tilmeldinger

Hvor kan man bruge kognitiv dissonans?

 

Hvad er kognitiv dissonans?

Kort fortalt er kognitiv dissonans det ubehag, der opleves, når der er en uoverensstemmelse mellem ens handling og holdning.

Et klassisk eksempel er en person, der gerne vil leve sundt. Personen ved, at motion er vigtigt, og har måske endda besluttet sig for at træne flere gange om ugen. Men når det bliver tid til træning, bliver det alligevel sofaen, der vinder. Der opstår en konflikt mellem tanken "jeg vil gerne være sund" og handlingen "jeg springer træningen over". Den konflikt kan skabe et mentalt ubehag. For at mindske ubehaget vil personen typisk forsøge at skabe sammenhæng igen. Det kan ske ved at begynde at træne som planlagt, men det kan også ske ved at retfærdiggøre valget over for sig selv med tanker som: "Jeg har haft en hård dag" eller "Jeg starter igen i næste uge".

Det er netop denne spænding mellem holdninger og handlinger, der kaldes kognitiv dissonans. I følgende afsnit får du mere viden om, hvordan kognitiv dissonans kan bruges effektivt i din markedsføring.

kognitivDissonans_billigere

Kognitiv dissonans i markedsføring

I markedsføring kan kognitiv dissonans bruges til at få brugeren til at tage mere aktivt stilling til et valg. Det handler ikke om at presse brugeren eller give dem dårlig samvittighed. Det handler om at gøre valget tydeligt. For ofte siger brugeren ikke nej, fordi tilbuddet er irrelevant. De siger nej, fordi det er nemmest at klikke væk.

Det ser man især ved pop-ups.

Forestil dig, at en bruger besøger en hjemmeside for at læse om digital markedsføring. Efter kort tid dukker en pop-up op:

Få konkrete råd til, hvordan du får mere ud af din markedsføring.

Brugeren er måske egentlig interesseret. Men fordi pop-up’en afbryder det, personen var i gang med, ryger musen hurtigt op til krydset i hjørnet. Boksen bliver lukket, næsten uden at brugeren når at forholde sig til tilbuddet.

Her kan kognitiv dissonans bruges til at gøre valget mere bevidst.

I stedet for at brugeren bare kan klikke på “luk”, kan afvisningen formuleres som et konkret nej:

Nej tak, jeg vil ikke have flere konkrete råd til min markedsføring.

Nu lukker brugeren ikke bare en pop-up. Brugeren siger nej til den værdi, der bliver tilbudt.

Og det er netop pointen.

Hvis brugeren faktisk er interesseret i at blive klogere på sin markedsføring, opstår der en lille konflikt mellem ønsket og handlingen. På den ene side vil brugeren gerne have bedre viden. På den anden side er brugeren ved at sige nej til netop det.

Den lille konflikt kan få brugeren til at stoppe op og tænke: “Vil jeg egentlig sige nej til det?”

Det betyder ikke, at alle skal ende med at sige ja. Men det gør, at nej’et bliver mere bevidst. Og for de brugere, hvor tilbuddet faktisk er relevant, kan det være nok til, at de vælger at tilmelde sig, downloade guiden eller tage næste skridt.

LÆS OGSÅ: Gør din kommunikation mere overbevisende på 5 minutter

Case: 400% flere tilmeldinger til e-news

For Lungeforeningen arbejdede vi med kognitiv dissonans i forbindelse med tilmeldinger til deres e-news.

Udfordringen var, at mange brugere lukkede tilmeldingsfeltet uden rigtigt at tage stilling. Derfor blev afvisningen formuleret, så brugeren i højere grad blev mindet om, hvad de sagde nej til.

Det gjorde valget mere konkret. 

I stedet for bare at lukke en boks skulle brugeren forholde sig til, om de faktisk ville sige nej til relevant viden fra Lungeforeningen. 

Resultatet var 400% flere nye e-news-læsere.

Casen viser, at små ændringer i tekst og brugerrejse kan have stor betydning. Især når de hjælper brugeren med at tage et mere bevidst valg.

kognitivDissonans_klask

Vil du have hjælp til at bruge adfærdsdesign i din markedsføring?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig.

Når du sender formularen, giver du samtykke til, at Relevans må gemme og behandle dine oplysninger. Her kan du læse alt om vores Persondatapolitik.

 

Hvor kan man bruge kognitiv dissonans?

I digital markedsføring kan kognitiv dissonans bruges de steder, hvor brugeren skal vælge mellem at handle eller lade være.

Det kan fx være ved:

  • pop-ups
  • nyhedsbrevstilmeldinger
  • downloads af guides og whitepapers
  • webinar-tilmeldinger
  • kontaktformularer
  • tilbudssider
  • kampagnesider
  • remarketing
  • call-to-actions på hjemmesiden

Fælles for situationerne er, at brugeren ofte har travlt. De vurderer hurtigt, om noget er relevant, og vælger ofte det, der kræver mindst energi.

Derfor skal kommunikationen hjælpe brugeren med at forstå værdien af næste skridt.

Hvis I vil have brugeren til at downloade en guide, skal det være tydeligt, hvad guiden hjælper med. Hvis I vil have brugeren til at booke et møde, skal det være tydeligt, hvorfor mødet er værd at bruge tid på. Og hvis brugeren siger nej, skal det være tydeligt, hvad de vælger fra.

Hvis du vil have et bud på, hvordan du kan ”forstyrre” dine kunder med nyttig viden, så tøv ikke med at kontakte Morten Lorentzen og få en snak.

LÆS MERE OM: Adfærdsdesign og adfærdspsykologiske greb