4 opdateringer, som specielt gør det endnu nemmere at bruge HubSpot

HubSpot opdatering – Juni 2025

 

Gør arbejdet i HubSpot endnu smartere

Med HubSpots nyeste produktopdatering bliver det endnu lettere at arbejde effektivt og datadrevet. Blandt de vigtigste nyheder er muligheden for at oprette A/B-tests på landing pages med hjælp fra AI, skarpere lead scoring baseret på brugerens seneste adfærd, gennemsigtighed i salgsprognoser samt fleksibel tilbudsgenerering direkte fra kontakt- og virksomhedssider. Herunder kan du læse nærmere om de fire største forbedringer – og to mindre, men stadig nyttige opdateringer, som styrker din daglige HubSpot-brug.

 

cursorarrow

HubSpot-1

Mere om HubSpot og hvordan du kan integrere marketing, salg, web og kundeservice og derfra arbejde datadrevet.

HVAD ER HUBSPOT?

1. Brug AI til at A/B-teste dine landing pages

Med den nye AI-drevne A/B-testfunktion i HubSpot kan du nemt forbedre dine landing pages performance – uden at skulle oprette og teste varianter manuelt. Funktionen foreslår automatisk ændringer til tekst, overskrifter og CTA’er, som du kan aktivere og teste med få klik.

Det betyder, at du hurtigere får data på, hvad der virker bedst, og dermed optimerer dine sider ud fra faktiske brugerreaktioner i stedet for mavefornemmelser.

Fordele ved AI A/B-test i HubSpot: 
  • Sparer tid ved automatisk at foreslå variationer
  • Øger konveteringsraten med datadrevet optimering
  • Kræver ingen teknisk opsætning eller ekstra værktøj


Sådan fungerer det i praksis:

  1. Gå til din landing page i HubSpot og klik på "Run a test"
  2. Vælg "Let AI generate a variation for me"
  3. AI foreslår ændringer til overskrift, brødtekst eller CTA
  4. Du vælger hvad der skal testes - og HubSpot viser resultatet løbende 


Det er især effektivt, hvis du arbejder med kampagnesider, formularer eller gated content, hvor små justeringer kan have stor betydning for dine resultater.


Funktionen er tilgængelig i Content Hub Pro+

Skærmbillede 2025-06-04 142426

 

2.  Prioritér varme leads med tidsbaseret scoring

HubSpot har forbedret sit lead scoring-værktøj, så du nu kan tildele point ud fra,hvornår en handling er udført – ikke kun om den er sket. Tidligere kunne man kun bruge en "decay"-funktion til gradvist at nedtone ældre handlinger. Nu kan du i stedet specificere, at kun handlinger inden for fx de seneste 7, 30 eller 60 dage skal tælle med i scoren.

Det gør din scoring langt mere responsiv over for aktuel adfærd og hjælper både marketing og salg med at fokusere på de leads, der er mest engagerede lige nu – frem for dem, der var aktive. Funktionen giver dig bedre beslutningsgrundlag på tværs af teams, og styrker din evne til at arbejde mere præcist med leadkvalificering.

 

Funktionen er tilgængelig for brugere med Marketing Hub Pro+

Typiske anvendelser:
  • Giv højere score til kontakter, der har udfyldt en formular inden for de sidste 30 dage
  • Prioritér brugere, der har logget ind eller vist interesse inden for den seneste uge
  • Undgå at give point til handlinger, der er over 90 dage gamle


Sådan kommer du i gang:

  1. Gå til Marketing i HubSpot og vælg enten Lead Score
  2. Tryk på "Opret score" eller klik på "rediger" ud fra en eksisterende score
  3. Vælg den begivenhed, du vil måle (f.eks. "Indsendelse af formular")
  4. Tilføj en betingelse med en tidsramme, fx "mellem" - herefter datointerval
  5. Angiv pointværdien, og gem 
scoregruppekorrekt

 

3. Se hvilke deals der indgår i dine forecasts – få fuld gennemsigtighed

HubSpot har nu forbedret prognose-funktionen, så du ikke længere blot ser et samlet beløb – men også præcis hvilke deals, sælgeren har valgt at medtage i sin indmelding. Det betyder, at du som salgsleder får et langt bedre overblik over, hvad den enkelte prognose faktisk dækker, og kan bruge det aktivt i pipeline-samtaler og salgsledelse.

Tidligere forsvandt informationen om de udvalgte deals, så snart prognosen blev oprettet og gemt i systemet. Det skabte udfordringer i 1:1-samtaler og i vurderingen af pipelinekvalitet. Med denne opdatering kan både sælgere og ledere nu se tilbage og analysere, hvilke deals der var inkluderet i prognosen – og hvordan de har udviklet sig siden.

Fordele ved synlige prognose deals:
  • Skaber klarhed i salgsdialoger og teammøder
  • Giver bedre gundlag for coaching og strategi
  • Styrker tilliden til prognose-data og pipeline-management

     

Sådan får du adgang til deals i prognoser:
  1. Gå til Prognoser i HubSpot under Salg
  2. Vælg det relevante teammedlem eller pipeline
  3. Klik på submussions og se listen over inkluderede deals
  4. Analyser dealbeløb, stadier og udvikling direkte herfra

Denne funktion gør det lettere at forstå ændringer i prognoser over tid – og hjælper dig med at forudsige og styre salgsresultater mere præcist.

Tilgængelig for Sales- og Service Hub Pro+

forecast

 

4. Opret og administrer tilbud direkte fra kontakt- og virksomhedssider

Det er nu blevet muligt at oprette og håndtere tilbud i HubSpot direkte fra en kontakt- eller virksomhedsside – helt uden at oprette en deal først. Denne opdatering er særligt nyttig, når du arbejder med kunder eller leads, der endnu ikke har en konkret forretningsmulighed tilknyttet, men hvor et tilbud alligevel er relevant.

Tidligere krævede HubSpot, at du først oprettede en deal for at kunne sende et tilbud. Det var både tidskrævende og unødvendigt i mange salgsdialoger. Nu kan du hurtigt udarbejde et tilbud og få det sendt – direkte fra den kontekst, du allerede arbejder i.

Du kan fortsat bruge dine eksisterende produktbiblioteker, tilpasse vilkår, og opsætte godkendelsesflows – alt sammen uden at involvere en deal.

Funktionen er tilgængelig for brugere med Sales Hub Starter+

Fordele ved funktionen:

  • Hurtigere og mere fleksibel salgsproces
  • Mindre klik og færre barrierer for at komme i gang
  • Tilbud kobles direkte til eksisterende kontakter eller virksomheder

Sådan kommer du i gang:

  1. Gå til den relevante kontakt eller virksomhed i HubSpot
  2. Kil på fanen "Tilbud" i menuen til højre
  3. Vælg Tilføj og indtast detaljer om produkt, pris og vilkår
  4. Del tilbuddet med kunden via e-mail eller HubSpot-link 
tilbudkorrekt

 

Flere mindre opdateringer

Opsæt brand tone of voice automatisk med din URL

Med denne nye funktion kan du hurtigt opsætte jeres brand-voice i HubSpot ved blot at indsætte virksomhedens webadresse. AI analyserer indholdet fra din hjemmeside og foreslår en tone of voice, der matcher jeres stil. Funktionen bruges derefter automatisk i contentværktøjer som e-mails, blogindlæg og kampagner. Det sparer tid og sikrer konsistens i jeres kommunikation på tværs af kanaler.

Læs mere: Set up brand-voice using AI

Tilgængelig i Conten Hub Pro+

set-up-brand-voice-with-blog-post
Breeze Copilot er tilgængeligt for alle

A/B-test dine CTA’er direkte i HubSpot

Du kan nu nemt oprette og teste to versioner af dine call-to-actions (CTA’er) på hjemmesiden – og se hvilken der performer bedst. Det giver dig indsigt i, hvilket design, budskab eller ordvalg der faktisk skaber flest klik og konverteringer. Funktionen gør det let at optimere kampagner baseret på reel brugeradfærd og forbedrer dit konverteringsarbejde med data fremfor mavefornemmelser.

Læs mere: A/B test dine CTA'er i HubSpot

CTAkorrekt

Tilgængelig i Marketing- og Content Hub Pro+.