HUBSPOT HØJDEPUNKTER – MAJ 2026
HubSpot bevæger sig i en tydelig retning: Data skal til stadighed bruges mere aktivt.
Denne måneds opdateringer handler derfor om, hvordan marketing og salg kan arbejde mere præcist med synlighed, timing, opfølgning og rapportering.
For marketingteams betyder de nye opdateringer, at HubSpot bliver bedre til at forbinde indhold, kampagner og handling. Du kan måle, hvordan dit brand optræder i AI-søgninger, bruge kampagnedata direkte i workflows og få hurtigere adgang til rapporter uden at skulle bygge alt manuelt fra bunden.
Samtidig får salg og marketing bedre muligheder for at reagere på de virksomheder, hvor der faktisk sker noget. Ikke kun baseret på statiske lister, men på signaler, der kan indikere timing, relevans og potentiel interesse.

Her dykker vi ned i de vigtigste opdateringer, og hvor de kan skabe værdi hos dig.
AI-søgning ændrer den måde, potentielle kunder finder svar på. De klikker ikke nødvendigvis rundt mellem ti søgeresultater på samme måde som før. Flere og flere stiller i stedet spørgsmål direkte til værktøjer som ChatGPT, Claude, Perplexity og Gemini – og får et samlet svar.
Det gør det vigtigere at forstå, hvordan dit brand bliver nævnt, citeret og placeret i de svar.
Med Answer Engine Optimization, AEO, kan HubSpot hjælpe dig med at måle og forbedre din synlighed i AI-drevne søgninger. Du kan se, hvor ofte dit brand optræder i AI-svar, følge udviklingen over tid og få anbefalinger til, hvordan dit indhold kan styrkes.
Det er ikke en erstatning for SEO. Det er et ekstra lag ovenpå. Hvor SEO traditionelt handler om placeringer, klik og søgeord, handler AEO i højere grad om at blive forstået, udvalgt og brugt som kilde i AI-genererede svar.
For folk der arbejder med marketing kan AEO give et mere konkret grundlag for at arbejde med synlighed i en tid, hvor søgeadfærden ændrer sig. Det kan eksempelvis hjælpe dig med at finde ud af:
Det gør opdateringen særligt relevant for virksomheder, der allerede arbejder med SEO, content marketing eller GEO, men som mangler en mere konkret måde at følge udviklingen i AI-søgninger.
Tilgængelig i HubSpot Professional
Kampagner har længe været noget, man planlægger, eksekverer og evaluerer. Men ofte ligger den reelle kampagnedata lidt ved siden af de automatiseringer, der skal drive opfølgningen.
Det bliver nu lettere at ændre.
Med kampagnebaserede workflows kan kampagneegenskaber og kampagnehændelser nu bruges direkte som triggers og kriterier i workflows. Det betyder, at kampagner ikke kun bliver en rapporteringsramme, men også kan sætte handlinger i gang.
Du kan blandt andet bruge data som budget, spend, revenue, kampagneejer og datointerval i workflows. Samtidig kan det nye “Influenced Contact”-event bruges, når en kontakt bliver påvirket af en specifik kampagne.
Tilgængelig i HubSpot Professional
Det interessante ved opdateringen er, at den gør kampagnedata mere operationel. I stedet for først at se effekten, når kampagnen er slut, kan data bruges undervejs.
Eksempelvis kan du opsætte workflows, der:
Det gør især en forskel i kampagner, hvor timing er vigtig. Hvis en kontakt har vist interesse, bør opfølgningen ikke afhænge af, at nogen manuelt holder øje med en rapport.
God timing starter ofte med bedre kontekst. Hvis der sker noget nyt omkring en virksomhed, kan det være en oplagt anledning til at prioritere den anderledes, tilpasse din kommunikation eller give salg et mere relevant afsæt for dialog.
Derfor har HubSpot udvidet sin intent-funktionalitet med tre nye virksomhedssignaler: eventdeltagelse, produktudvikling og nye kundeaftaler. Det er ikke et separat plugin eller en udvidelse, men en funktion i HubSpot, der kan gøre aktuelle virksomhedshændelser mere brugbare i dit CRM-arbejde.
Når HubSpot identificerer et relevant signal, kan det blive registreret på virksomhedens aktivitetstidslinje. Herfra kan signalet bruges videre i dit setup, fx i segmenter, workflows, lead scoring og rapporter.
Tilgængelig i alle produkter og alle planer. Obs. Kræver credits.
1. Prioritér virksomheder med aktuel bevægelse
Hvis en virksomhed deltager i events, lancerer produkter eller vinder nye kunder, kan det være et tegn på aktivitet, vækst eller nye behov.
2. Giv salgsteamet bedre anledninger til outreach
I stedet for generiske opfølgningsmails kan sælgeren tage afsæt i noget konkret, der netop er sket hos virksomheden.
3. Brug signalerne i segmenter, workflows og lead scoring
Signalerne kan indgå som kriterier i dit HubSpot-setup, så timing bliver en mere aktiv del af din prioritering.
Det betyder ikke, at alle signaler automatisk er varme leads. Men det giver et bedre datagrundlag for at vurdere, hvem der er værd at reagere på nu.
Vær dog opmærksom på, at intent skal være slået til i HubSpot, før du kan arbejde med signalerne. Intent er HubSpots funktion til at identificere virksomheder, der viser relevante signaler eller interesse, så data kan bruges aktivt i CRM’et.
Mange ved godt, hvad de gerne vil undersøge i HubSpot. Udfordringen er ofte at få bygget den rigtige rapport.
Hvilke objekter skal med? Hvilke filtre skal bruges? Hvilket datagrundlag giver faktisk mening? Og hvordan får man rapporten sat op, uden at det bliver et større projekt?
Med AI-genererede rapporter kan du oprette rapporter ved at beskrive dit behov i almindeligt sprog direkte fra rapporteringssiden. Breeze Assistant hjælper med at bygge en single- eller multi-object report, som du efterfølgende kan åbne, tilpasse og gemme i rapportbyggeren.
Det gør især en forskel i den tidlige fase, hvor man går fra spørgsmål til første udkast. Du kan eksempelvis spørge efter en rapport over kampagner, der har påvirket flest kontakter, nye leads fordelt på kilde eller kontakter, der er blevet påvirket af en kampagne og senere er blevet MQL.
Rapporten skal stadig vurderes og tilpasses, men AI kan gøre det lettere at komme i gang. For marketingteams betyder det, at flere kan få adgang til indsigter uden at skulle være superbrugere i HubSpots rapportbygger.
Tilgængelig i alle produkter og alle planer.
Reddit fylder mere i mange købsrejser, særligt når brugere søger ærlige erfaringer, anbefalinger og diskussioner i communities. Med den nye integration kan Reddit håndteres direkte i HubSpot Social sammen med de øvrige sociale kanaler.
Det gør det muligt at planlægge og publicere opslag, svare på kommentarer og følge med i samtaler, der nævner brandet eller konkurrenter. For marketingteams giver det en mere samlet måde at arbejde med social listening, community og share of voice.
Tilgængelig i HubSpot Professional

Når man arbejder med flere kampagner på samme tid, kan rapporteringen hurtigt blive fragmenteret. Én kampagne har sine egne assets, en anden har sit eget budget, og en tredje er måske en del af en større indsats.
Multi-campaign reporting gør det muligt at samle performance på tværs af kampagner, mapper eller valgte kampagnegrupper. Det betyder, at du kan se påvirkede kontakter, attribution og assets i ét samlet view.
Det er især brugbart, hvis du arbejder med kvartalskampagner, tematiske indsatser eller kampagner på tværs af lande, målgrupper eller forretningsområder.
Tilgængelig i HubSpot Professional
HubSpot Connector for Claude får nu adgang til kampagnedata og teamkontekst. Det betyder, at teams, der bruger Claude, kan stille spørgsmål til kampagneperformance, publiceret indhold og organisationsstruktur med HubSpot som datagrundlag.
Det er ikke nødvendigvis en opdatering for alle. Men for de teams, der allerede bruger Claude som AI-værktøj, kan det gøre HubSpot-data lettere at bruge i analyse, planlægning og intern sparring.
Det kan eksempelvis bruges til at få et hurtigt overblik over kampagner, finde mønstre i performance eller forstå, hvordan ansvar og teamstruktur hænger sammen.
Tilgængelig i Marketing Hub / Content Hub Professional+
AI i HubSpot udvikler sig hurtigt, men værdien ligger ikke i AI alene. Den ligger i, hvordan teknologien bliver koblet til data, processer og det arbejde, teams allerede udfører.
Derfor er vi i gang med en blogserie om AI i HubSpot, hvor vi ser nærmere på, hvordan funktionerne konkret kan bruges i marketing, salg, service og CRM-arbejdet.
I det nyeste indlæg dykker vi ned i AI i Data & Workflows. Her ser vi på, hvordan automatisering kan blive mere intelligent, når den bygger på struktureret data – og hvorfor gode workflows stadig kræver klare processer, tydelige properties og et stærkt datagrundlag.
For selvom AI kan hjælpe med at foreslå næste skridt, identificere mønstre og gøre indsigter mere tilgængelige, skaber det først reel værdi, når det spiller sammen med et HubSpot-setup, der er bygget ordentligt.
Relevans er et strategisk og kreativt reklamebureau, som er specialiseret i branding, adfærdsdesign og leadgenerering. Vi tilbyder dig alle former for leadgenerering – herunder Inbound Marketing.
Relevans er HubSpot Platinum Solutions Partner.
Download ESG rapport for 2024
Morten Lorentzen
Adfærdsstrateg, CEO
+45 2029 4877
Lasse Hinke
Kontaktdirektør, COO
+45 2427 3254
Svanevej 22, 2
2400 København NV
+45 3325 8282
CVR 20346191
©2021 Relevans ApS. All rights reserved.