Loomis er en veletableret aktør inden for sikker håndtering og distribution af valuta og har i mange år leveret valuta til bankerne. Med udgangspunkt i denne ekspertise har Loomis udviklet NemValuta, som er en digital løsning, der gør det nemt for privatpersoner at bestille og få leveret udenlandsk valuta online.
Relevans var med helt fra begyndelsen. Fra valg af domæne og opbygning af det digitale fundament til udvikling af en samlet go-to-market indsats, der skulle introducere en helt ny løsning til det danske marked.
NemValuta kombinerer Loomis’ høje sikkerhed og professionelle håndtering med en enkel og brugervenlig bestillingsproces, så danskerne kan få valuta leveret sikkert og bekvemt inden afrejse og uden om bankerne, som får færre og færre udleveringssteder.
Fra behov til bestilling: Et samlet setup på tværs af Meta, Google, hjemmeside og fysiske kontaktpunkter, der skaber kendskab og driver direkte valutabestillinger via Nemvaluta.dk.
Med alt fra digitale kampagner til synlighed i gadebilledet gennem folierede biler, borddisplays og postkort møder målgruppen budskabet flere steder i deres hverdag. Herfra ledes de videre til en nem og hurtig bestilling online.
Udfordringerne stod i kø, for nemvaluta.dk. Kort sagt skulle vi have danskerne til at ændre adfærd til noget, de ikke har kendskab og tillid til.
Selvom Loomis er en veletableret og erfaren aktør inden for sikker og professionel valutahåndtering til bankerne, var denne position og viden ikke tilstrækkeligt udbredt i forbrugermarkedet.
Der var derfor behov for både at opbygge kendskab og tillid til brandet og samtidig drive handlen med valuta over på den digitale løsning Nemvaluta.dk.
Indsatsen blev bygget op fra bunden med fokus på at skabe kendskab, tillid og konverteringer på tværs af både digitale og fysiske touchpoints.
Vi var med til at definere fundamentet fra starten, herunder domænevalg, digitalt tracking setup og struktur for hele den digitale kunderejse. Trackingen blev opsat fra bunden på tværs af platforme og blev et centralt værktøj til løbende at træffe datadrevne beslutninger og optimere indsatsen på tværs af kampagner og kanaler.
Kendskab og tillid blev etableret gennem et integreret setup på Google, Meta, hjemmeside og fysiske eksponeringer. Loomis’ egne biler blev folieret og fungerede som mobile reklamesøjler på tværs af hele landet og sikrede synlighed i gadebilledet. Derudover blev budskaberne understøttet gennem borddisplays og postkort.
På Google og Meta var der i første fase fokus på branding af Loomis. Kampagnen fungerede som fundament og gjorde målgruppen fortrolig med afsenderen, inden de blev mødt af konkrete købsbudskaber.
Herefter blev indsatsen målrettet personer med et aktuelt rejsebehov og høj købsintention. Her var fokus på bestilling via Nemvaluta.dk med budskaber om nem bestilling, sikker levering og en enkel digital proces. Budskaberne tog direkte afsæt i de barrierer og bekymringer, vi identificerede hos målgruppen.

Det kreative arbejde blev målrettet forskellige rejsesituationer og den adfærd og de adoptionsmønstre, der kendetegner forskellige aldersgrupper og livsstadier. Kampagnen blev aktiveret på både Google og Meta med performance-fokus og havde til formål at omsætte den opbyggede interesse og tillid til konkrete konverteringer.
På hjemmesiden blev der arbejdet målrettet med adfærdspsykologiske greb for at understøtte tillid og konvertering. Der blev blandt andet udviklet en landing page med mulighed for download som en soft konvertering, hvor brugerne kunne afgive deres oplysninger og efterfølgende modtage et automatiseret mailflow. Formålet var at modne leads og give Loomis mulighed for at følge op og hjælpe kunderne videre i beslutningsprocessen.
Derudover blev kommentarsporet på Facebook aktivt administreret for at besvare spørgsmål, aflive bekymringer og styrke troværdigheden i dialogen med potentielle kunder. Målet var samlet set at nedbryde de adfærdspsykologiske barrierer for at handle valuta online hos en ny og ukendt aktør.
Michael Reib, Head of Sales hos Loomis

Loomis kampagneperformance 2025, konverteringer R2=0,752*


Af hensyn til databeskyttelse vises der ikke konkrete tal. Graferne illustrerer udvikling og sammenhæng over tid mellem kampagneindsats og performance, ikke absolutte værdier.
* R² er et statistisk mål for sammenhængen mellem to variabler på en skala fra 0 til 1. En værdi på 0 betyder ingen sammenhæng, mens 1 betyder en perfekt sammenhæng.
Kampagnen har siden start udviklet sig til en stabil indsats. Som forventet krævede det en vis tålmodighed i den indledende fase, men i takt med at vi opbyggede erfaring og løbende optimerede indsatsen, har løsningen bevist sit potentiale. I dag henviser mange banker deres kunder til Loomis’ platform nemvaluta.dk, når der er behov for at købe valuta.
Kampagnen har indfriet de mål, som Loomis satte fra start. Af fortrolighedshensyn kan de konkrete tal ikke offentliggøres, men efter tre år er aktiviteten på nemvaluta.dk vokset markant og er blevet en vigtig del af Loomis’ forretning.
Annonceringsindsatsen har haft en central betydning for udviklingen. Der er en klar positiv sammenhæng mellem investering i kampagner og antallet af gennemførte handler. Annoncerne har skabt en stabil trafik til hjemmesiden, og i takt med optimering er antallet af handler steget.
Indsatsen er løbende justeret på baggrund af data fra tracking af kampagneperformance. Det har sikret, at kampagnen har været relevant og effektiv gennem hele perioden.
Casen illustrerer, hvordan en adfærds- og datadrevet kampagneindsats baseret på klare målgruppeanalyser, velvalgte kanaler og en målrettet kommunikationsstrategi kan skabe effekt på tværs af hele kunderejsen. Resultatet har været øget synlighed og kendskab til platformen, flere handler og genkøb.

Så kontakt Morten Lorentzen og få et tilbud på annoncering skræddersyet til din virksomheds identitet og kommunikationsmål.
Ring eller skriv til Morten
Relevans er et strategisk og kreativt reklamebureau, som er specialiseret i branding, adfærdsdesign og leadgenerering. Vi tilbyder dig alle former for leadgenerering – herunder Inbound Marketing.
Relevans er HubSpot Platinum Solutions Partner.
Download ESG rapport for 2024
Morten Lorentzen
Adfærdsstrateg, CEO
+45 2029 4877
Lasse Hinke
Kontaktdirektør, COO
+45 2427 3254
Svanevej 22, 2
2400 København NV
+45 3325 8282
CVR 20346191
©2021 Relevans ApS. All rights reserved.