Pettinaroli leverer produkter til VVS-branchen gennem grossister – blandt andet inden for gulvvarme, kuglehaner, ventiler og bundmoduler. For Pettinaroli handler markedsføring ikke kun om at skabe synlighed over for grossisterne, men også om at komme tættere på de VVS-installatører, der har stor indflydelse på, hvilke produkter der ender med at blive brugt ude hos slutbrugerne.
Meta Ads forbindes ofte med B2C, synlighed og brede målgrupper. Men med den rette strategi kan kanalen også være yderst effektiv til målrettet B2B-markedsføring, der skaber konkrete leads, møder og salg.
Opgaven var at skabe 1:1 møder med installatørerne, så Pettinaroli kunne præsentere sine løsninger, svare på spørgsmål og opbygge den relation, der ofte skal til, før en installatør begynder at overveje et andet mærke end det sædvanlige. Og her viste Meta sig at være den rette platform.
Via Meta leadannoncer skabte vi 250+ bookede møder med relevante VVS-installatører – endda i et svær branche, hvor vanen er den største konkurrent.
For Pettinaroli var udfordringen at skabe personlig kontakt til VVS-installatørerne, som ikke nødvendigvis aktivt leder efter nye produkter. De vælger ofte de løsninger, de allerede kender og har tillid til. Når de står hos grossisten eller ude hos kunden, er der ikke plads til usikkerhed, bøvl eller produkter, der kræver for meget forklaring.


“Vores strategi er at være så tæt på VVS-installatørerne som muligt. Men de har travlt, og det kan være svært at få taletid. Derfor bad vi Relevans om at udvikle en kampagne, der kunne skaffe møder med dem. Vi blev faktisk ret overraskede over, hvor godt Meta fungerede som platform til at generere møder i B2B-verdenen. Både salg og marketing har været meget glade for resultatet.”
Birgitte Riddersholm Larsen, Marketingchef
For at nå ud til målgruppen, valgte vi at lave Meta leadannoncer. Mange forbinder stadig Meta med B2B-annoncering. Men for B2B-virksomheder kan kanalen også være et godt valg, når målgruppen ikke er aktivt søgende, budskabet er konkret, og handlingen er let at tage.
Annoncerne var bygget op omkring én klar handling: at booke et personligt møde med Pettinaroli. De blev udviklet med fokus på de konkrete fordele, der kunne få en VVS-installatør til at stoppe op i Facebook-feedet og overveje et møde. Budskaberne tog udgangspunkt i installatørernes hverdag: nemmere montering, mindre forberedelse og bedre pladsudnyttelse.
For eksempel blev gulvvarmepakkerne fremhævet som klar-til-brug-løsninger, der blot skal sættes i stikkontakten, mens bundmodulerne blev præsenteret med fokus på fleksibilitet og mulighed for at passe ind i et 60 cm skab. Så fordelene blev meget håndgribelige, hvilket, vi ved, er et adfærdspsykologisk godt greb.
Meta leadformatet gjorde det nemt for installatørerne at reagere direkte i annoncen. De skulle ikke videre til en kompleks formular eller lede efter næste skridt. De kunne hurtigt bede om et møde, hvorefter Pettinaroli kunne følge op og tage dialogen videre.
Som en ekstra døråbner blev invitationen understøttet af en mindre tilgift. Ikke som det bærende argument, men som et element, der gjorde invitationen lidt lettere at sige ja til.
På den måde blev Meta meget mere end bare en awareness- og trafikkanal. Kampagnen koblede digital annoncering direkte sammen med salgsarbejdet og gjorde det muligt at omsætte opmærksomhed til konkrete møder med relevante B2B-kontakter.
Kampagnen beviste, at Meta Ads kan være effektiv til B2B-markedsføring – selv i en branche, hvor salget ikke sker direkte, og hvor vanen og tillid spiller en stor rolle. Og at Meta kan være en ideel samarbejdspartner for salgsafdelingen.
Selvom vi opererede på Metas platforme, var de mange leads også kvalificerede. Via god målgruppeopsætning formåede vi at skabe møder med VVS-installatørerne – og ikke med en masse private Meta-scrollere, der ville have fat i tilgiften.
Alt i alt fik Pettinaroli skabt en direkte dialog med en stor gruppe relevante VVS-installatører og opnåede samtidig markant synlighed i målgruppen.

Relevans er et strategisk og kreativt reklamebureau, som er specialiseret i branding, adfærdsdesign og leadgenerering. Vi tilbyder dig alle former for leadgenerering – herunder Inbound Marketing.
Relevans er HubSpot Platinum Solutions Partner.
Download ESG rapport for 2024
Morten Lorentzen
Adfærdsstrateg, CEO
+45 2029 4877
Lasse Hinke
Kontaktdirektør, COO
+45 2427 3254
Svanevej 22, 2
2400 København NV
+45 3325 8282
CVR 20346191
©2021 Relevans ApS. All rights reserved.