Sociale medier

Sociale medier som Facebook og LinkedIN er i eksplosiv vækst – også blandt virksomheder og organisationer. Men hvordan kan de bruges, så det gavner virksomheden?

Sociale medier er online services og værktøjer, hvor indholdet er skabt af brugerne inden for forskellige rammer. Sociale medier fremmer diskussion, åbenhed, vidensdeling og social interaktion. Sociale medier er i stadig vækst, og hos Relevans anser vi sociale medier som en vigtig kommunikationskanal, der ofte er værd at overveje i forbindelse med medieplanlægningen.

40 % af den danske befolkning er på Facebook
FaceBook er pt. klart det største netværk med mere end 40 % udbredelse i den danske befolkning. Globalt har Burson-Marsteller analyseret de største virksomheders brug af sociale medier, og 79 % af alle ”Fortune Global 100” virksomheder benytter i dag sociale medier.

Samtidig bevæger flere og flere virksomheder sig fra “blot at have en Facebook profil” til at investere i området. Dvs. ansætte medarbejdere til at lytte, tracke og deltage aktivt i samtalerne* på de sociale medier – med det mål at følge med i deres kunders/brugeres aktivitet samt øge præferencen for virksomheden.

Branding, loyalitet og præference
Det er vigtigt, at gøre sig klart, at sociale medier egner sig bedst til visse ting. De er eksempelvis oplagte til branding og til at skabe loyalitet og præference. De er også gode til at skabe relationer, både mellem bruger og virksomhed og brugerne imellem. Desuden giver sociale medier et boost i søgemaskinerne og er geniale til at drive brugere videre til dit website.

Sociale medier kan dog ikke alene erstatte traditionel massemarkedsføring og er heller ikke velegnede til at drive kortsigtet salg. Det nytter heller ikke at have en profil, en blog eller et forum, der aldrig opdateres, da stedet i så fald virker hult og uengageret på den besøgende gæst. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at brug af sociale medier kræver både tid og engagement.

Vil du drøfte sociale medier eller ønsker du inspiration til, hvordan din virksomhed kan gøre brug af sociale medier, så kontakt Agnete på tlf. 3325 7143.

Bliv medlem af Relevans’ gruppe på Facebook eller LinkedIN og modtag inspiration og idéer til din egen markedsføring!

Nyheder

Fem nye kunder til Relevans takket være leadgenerering

Relevans har taget sin egen medicin og brugt leadgenerering til at skaffe fem nye kunder: RSG 90, Kræftens Bekæmpelse (Erhverv), ScanJour, Coloplast og DSM

Relevant for dig?

Hvor relevant synes du denne artikel er for dig?
Vil du vide, hvordan Sociale medier er relevant for din markedsføring?
  1. (så får du svar inden for tre dage)