Electrolux' elektroniske nyhedsbrev har tre gange så mange læsere som branchens benchmark
”Vores elektroniske nyhedsbreve er en stor succes og en vigtig del af vores branding og relationsopbygning. Vi har opnået en tæt og stærk relation til kunderne, der gør det meget nemmere for vores sælgere at få næste ordre i hus.”
Marketingchef Steen Rasmussen, Electrolux Professional
Baggrund
Electrolux Professional har sammen med Relevans gennem de seneste to år opbygget en stor e-mail database med varmemestre og andre vaskeriansvarlige. Databasen udgør med sine mere end 800 kunder og kundeemner et stærkt grundlag for en styrket dialog. Electrolux Professional ønsker at være top of mind hos målgruppen og for at sikre det, besluttede virksomheden at lancere et elektronisk nyhedsbrev.
Strategi
Electrolux Professional sælger professionelle vaskemaskiner og tørretumblere med markedets bedste kvalitet og holdbarhed. Fællesvaskerier i boligforeninger er virksomhedens største aftager og derfor er varmemestre en vigtig målgruppe. Nyhedsbrevets indhold og kommunikation blev skræddersyet med udgangspunkt i deres hverdag.
Det kræver kontinuitet, hvis en relation skal bygges op. Electrolux’ syv årlige nyhedsbreve – udsendt i den rigtige rytme – sikrer optimal branding og relationsopbygning.
Koncept
Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal lave et nyhedsbrev, der virker. Udover indholdet arbejder vi målrettet med flere forskellige kommunikative teknikker:
Indholdsmæssigt er udfordringen at skabe indhold, der involverer og aktiverer målgruppen. Her er det især budskabet om, at Electrolux’ produkter gør hverdagen lettere, der giver resultat, for det er her Electrolux’ avancerede teknologi giver størst værdi for varmemestrene. Fx var en af de nyheder, der opnåede et læsertal på over 50%, nyheden om Electrolux’ elektroniske tavle, der både kan styre vasketider og bruges til opslag m.m.
Endnu en virkningsfuld taktik er at skabe synergi med virksomhedens øvrige platforme. Vi øger både åbnings- og klikraten ved at integrere indholdet og konkurrencerne i Electrolux’ trykte nyhedsbrev ”Vaskebjørnen” i det elektroniske nyhedsbrev. Vi bruger også det elektroniske nyhedsbrev som reminder i forbindelse med en direct mail-kampagne og får dermed responsprocenten op.
Skal modtagerne åbne et nyhedsbrev og klikke sig videre ind på artikler og konkurrencer, kræver det, at man arbejder med elementer som emnefelt, overskrifter og billeder. Det er disse elementer, der fungerer som blikfang og motiverer læserne til at læse videre.
Resultat
De seneste 12 måneders syv nyhedsbreve har været yderst effektive og har sprængt alle rammer for branchen. 46% af alle kunder har åbnet og læst nyhedsbrevene. Det er uhørt højt sammenlignet med branchegennemsnittet på omkring 15%.
11,1% har klikket sig videre. Det er fire gange mere end branchens gennemsnitlige klikrate på 2,6%. Med så aktive og interesserede læsere overhaler Electrolux konkurrenterne på aktivering og involvering. Faktorer, der er afgørende for, hvor man lægger sin ordre – ikke bare når man investerer i professionelle hvidevarer, men også i andre b-t-b produkter.
Har du spørgsmål til denne case, så ring til Lasse på tlf. 3326 7140 eller
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
Du kan også tilmelde dig vores e-news med tips, idéer og inspiration samt invitationer til vores gratis seminarer!
|